Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Hackere og corona slår buler i Bauhaus' årsregnskab

Erhverv | Af Louise S. Strøbech | 21. jun. 2022 KL. 14:08

Adm. direktør Mads Jørgensen sendte i marts 2021 et direkte brev til erhvervsministeren, da Bauhaus blev særligt hårdt ramt af coronarestriktionerne ifht. detailhandlen. Senere på året gjorde et voldsomt hackerangreb det vanskeligt at drive kædens byggevarehuse lønsomt i flere måneder efter.
118561_1
  • 118561_1

Et voldsomt hackerangreb spændte buen yderligere for Bauhaus Danmark i corona-året 2021. Trods nedgang over hele linjen overgår årets resultat kædens egne forventninger.

Bauhaus' adm. direktør Mads Jørgensen var en af de detailhandelsfolk, der kæmpede hårdest mod Erhvervsministeriets coronatiltag i marts 2021, der bl.a. betød indgreb i den almindelige drift i detailbranchen som helhed og hos Bauhaus i særdeleshed. Et kvadratmeterkrav bevirkede bl.a., at Bauhaus i en længere periode i foråret 2021 reelt set var den eneste aktør i byggevarebranchen, der ikke måtte lukke kunder ind i butikkerne, da grænsen for detailbutikker, der måtte holde fysisk åbent, gik ved 5.000 m2.

Bauhaus har ifølge Wikipedia ét byggevarehus på 5.000 m2 (Esbjerg), mens de 17 andre er mellem 6.700 og 20.000 m2.

Det har blandt andre ting haft indvirkning på resultatet af den primære drift, der i 2021 udviste et overskud på 224,8 mio. kr. mod et overskud på 294,1 mio. kr. i 2020.

Årets resultat for den danske del af Bauhaus blev et overskud på 171,6 mio. kr. i 2021 mod et overskud på 223,6 mio. kr. i 2020. Omsætningen faldt fra 3.195 mio. kr. i 2020 til 3.066 mio. kr. i 2021, hvilket er et fald på ca. 4 %.

Omsætningstilbagegangen skyldes primært corona-restriktionerne i årets start, der gjorde, at byggevarehusene i en periode delvist var lukket for almindelig B2C-kundetrafik og delvist kun tilgængelige mod forudgående tidsbestilling.

Hacket!

Da byggecentrene igen var åbne, og kunderne endelig strømmede til - endda i øgede mængder - blev Bauhaus' fælles nordiske datacenter i Tilst d. 18. juni udsat for et voldsomt hackerangreb, som lagde hele IT-systemet ned. Det betød i praksis, at kunder, som handlede online, ikke kunne benytte byggemarkedets online 'Click and Collect'-funktion. Samtidig spærrede hackerne for Bauhaus-medarbejdernes adgang til e-mailsystemet, hvilket gik hårdt ud over kommunikationen med kunderne.

'De direkte omkostninger til et cyber response-team og midlertidig genetablering af vores it-infrastruktur og systemer har beløbet sig til et mindre tocifret millionbeløb. Herudover har hændelsen haft konsekvenser for vores mulighed for at betjene kunder og drive vores forretningsprocesser effektivt i de første uger og måneder efter angrebet, men denne tabte indtjening og ekstra omkostninger har det ikke været muligt at kvantificere,' skriver Bauhaus i sin årsrapport.

For at imødegå fremtidige lignende hændelser igangsat byggecenterkæden i 2021 etableringen af en helt ny it-infrastruktur til kædens nordiske butiksnet og servicecentre samt etablering af en cloud-baseret serverstruktur. Dette forventes afsluttet i løbet af 2022.

Forventer lavere omsætning

For det kommende regnskabsår forventer Bauhaus Danmark en lavere omsætning som følge af markedsudviklingen med stigende priser og inflation, udfordringer med supply chain, krigen i Ukraine og forbrugernes muligheder for igen at kunne forbruge frit i alle kategorier.

Her vil aktivitetsniveauet i samfundet, særligt antallet af hushandler, være en væsentlig forudsætning for lønsom drift, vurderer byggecenterkæden, der i 2022 vil have særlig fokus på at være på forkant med, hvilke produkter, forbrugerne efterspørger, samt at kunne tilbyde indkøbsoplevelser og -muligheder, der imødekommer forbrugernes stigende forventninger til rådgivning, convenience og service.

Resultatmæssigt forventes 2022 at ligge på niveau med 2019.

Bauhaus har i skrivende stund 18 byggecentre i Danmark. Nr. 19 åbner d. 24. juni i Sønderborg.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Dansk Boligbyg lukker regnskabsåret med en omsætning på små 1,5 mia.
  • Nedriver offentliggør vækstplaner efter solidt årsregnskab
  • Bauhaus nye varehus i Sønderborg bliver Zerobutik
  • Ny kurs: JFP jagter overskud med mindre projekter
  • Bugnende lagre har sikret Davidsen flere proff-kunder og et solidt årsregnskab
Se flere

Sponserede artikler

  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
  • Badekabiner med lavt klimaaftryk til grønne byggerier fra DKbad
  • Vil gøre bæredygtighed transparent
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Danmark bygger - i Hovedstaden
  • Nu bliver det lettere at låne til andelsboligen
  • Andelsboliger: Nye finansieringsregler når ikke i mål
  • Boliger med vild natur på dørtærkslen
  • Nu bliver Nakskovs Axeltorv omdannet til et levende byrum
  • Grøn skattereform på plads: Så dyrt bliver det at udlede CO2
  • Samler vandaktiviteterne på Byens Blå Torv
  • Fra stor ros til stor skuffelse - skattereform får blandet modtagelse
  • SMVdanmark: Grøn fond må ikke ende som de stores tag-selv-bord
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook