Gentænkt armatur har fokus på både belysning, arkitektur og bæredygtighed
Sponseret af Fagerhult |
Fagerhult lancerer nu et armatur med 83 % lavere klimapåvirkning. Multilume Re:Think nedbringer CO2-udslippet markant.
Fagerhult har gentænkt sin kendte serie af indbygningsarmaturer og præsenterer nu en ægte klimanyhed: Multilume Re:Think. Det nyudviklede armatur er fremstillet udelukkende af det hårde papirmateriale Solid Board og tilbyder dermed et innovativt skifte væk fra uorganiske materialer som plast og metal.
Resultatet er et armatur, der har 83 % lavere klimapåvirkning samtidig med, at det opfylder alle krav til DS/EN 60598 - belysningsarmaturer.
Testes i undervisningsmiljø
Det nye armatur er aktuelt i en af de store hovedstadskommuner, som i samarbejde med sin rådgiver på belysning har valgt at teste Multilume Re:Think på en skole, hvor der i dag er 60x60 cm paneler med lysrør. Løsningen er bl.a. valgt, fordi den nedbringer CO2-udslippet markant.
Der skal nye tanker til og nye måder at gøre tingene på i fremtiden - og samtidig giver skiftet fra lysrør til LED besparelser på driften fra dag 1.
Flad som en familiepizza - enkel at montere
Multilume Re:Think armaturerne er med tunable white, hvor der er mulighed for at skifte Kelvin - fra 2700 til 6500 Kelvin.
På skolen er der valgt en mikroprismatisk afskærmning for at rette lyset mere ned i rummet og mindske blændingen. De i alt 109 armaturer til 9 klasselokaler med tilhørende grupperum er så lette og flade, at de blev leveret på én palle.
Armaturet kommer som en 'familiepizzabakke'. Der er en perforering, hvor låget trækkes af, og den mikroprismatiske afskærmning ligger nedenunder. Så kan armaturet lægges op i skinnesystemet, hvor driveren klikkes i. Herefter er det videre til næste armatur.
Hvordan gøres belysning endnu mere bæredygtig?
Når kommuner, driftsfolk og bygherrer søger råd om mere bæredygtig belysning, er et af de vigtigste spørgsmål: Hvordan kommer vi et skridt videre?
Styringer og sensorer, der nedbringer energiforbruget, har været på markedet i lang tid. Så hvordan kan belysning gøres endnu mere bæredygtig?
Der er altså et øget fokus på hvor, hvordan og af hvilke materialer, belysningsarmaturerne produceres. På forbrugermarkedet har lamper og pendler fremstillet af genbrugsmaterialer været kendt i en årrække, mens der først nu kommer flere bæredygtige løsninger til det professionelle marked. Her er Multilume Re:Think en af løsningerne.
Fagerhult har med sit armatur af pap ønsket at sætte en ny grøn standard for generel belysning til bygninger, hvor arkitekturen også er vigtig. Bæredygtigheden kan styrkes yderligere ved f.eks. at kombinere det nye armatur med en integreret sensornode, der styrer både dagslysstyring og bevægelse. Teknologier, der allerede findes i dag.