PCB koster 5 højhuse livet - se filmen, hvor Brøndby Strand rives ned bid for bid

Det var fremtidens boligbyggeri, men så fyldt med miljøgiften PCB, at de måtte destrueres - i danmarkshistoriens største nedrivningsprojekt.

Visionen var storslået. Storbyens beboere skulle ikke længere leve i små, mørke lejligheder og i usunde baggårdshuse. Mange københavnske boligkvarterer blev derfor saneret, hele karréer revet ned og nye boligområder skød op i nabokommunerne. Mange af dem, fulgte et langt kranspor langs sydkysten fra København mod Køge.

Et af boligområderne var Brøndby Strand. Et gammelt sommerhusområde, hvor den københavnske middelklasse yndede at feriere. Fra 1950'erne blev nye boliger bygget og i perioden 1968-1974 blev Brøndby Strand Parken opført med 12 højhuse og nogle mindre rækkehuse.

Og højhusene blev bygget i beton efter alle kunstens regler. Dengang betød det desværre også, at miljøgiften PCB fik sneget sig med ind boligerne. PCB indgik i opskriften på den gode fugemasse, som blev flittigt brugt til at fuge mellem betonelementerne og omkring døre og vinduer. Jo finere kvalitet fugemase, jo mere PCB blev der gerne brugt.

En snigende gift, der spredte sig

Senere fandt man ud af, at PCB er sundshedsfarligt og kan være kræftfremkaldende. Og over årene var store mængder af PCB'en fordampet og havde spredt sig via indeluften til gulve, køkkenskabe og gulve, ligesom den var vandret ud i tilstødende betonelementer.

Den dag i dag kan man derfor både i Brøndby Strand og lignende PCB-holdige byggerier måle PCB i sundhedsfarlige mængder i indeluften. I nogle af byggerierne har man kunnet renovere bygningerne, hvor de PCB-holdige materialer fjernes og eventuelle rester indkapsles, så indeluften igen overholder sundhedskravene.

I Brøndby Strand Parken var omkostningerne ved en renovering dog så store, at det blev besluttet at rive dem ned. Blot 50 år efter de blev bygget. I august 2021 startede nedrivningen af det første højhus.

Rives ned bid for bid

En nedrivning som er støttet af Landsbyggefonden og udføres af entreprenørfirmaet Kingo Karlsen. De tre berørte boligselskaber er: Tranemosegård, Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) og Brøndby Almennyttige Boligselskab (BAB).

I dansk sammenhæng er nedrivningen af bebyggelsen helt unik. For man kan ikke bare sætte dynamit til det hele og lade højhusene klappe sammen i en stor støvsky, for så at køre det hele væk.

Den metode ville blot sprede PCB langt ud i de omgivende kvarterer. I stedet renses lejlighederne en for en, etage for etage - og så kranes hver enkelt betonelement ned.

En besværlig og tidskrævende arbejdsgang, som næsten koster større anstrengelser end at bygge husene.

Beton bliver først bagt, så genbrugt til asfalt og vejfyld

Hele nedrivningen er foreviget på film. Den viser selve nedrivningen og fortæller om, hvordan man også er kommet af med forurenede beton. De godt 50.000 tons beton bliver nemlig genanvendt.

Det sker ved, at de nedhejste betonelementerne fragtes fra Brøndby til Holland, hvor de varmehandles med over 1000 grader. På den måde bages PCB'en ud.

Herefter knuses den nu rensede beton og giver ny værdi som bl.a. asfalt på vejene, motorplads-støjhegn og andre bygge- og anlægsprojekter.