Aftale om Danmarks største havmøllepark underskrevet - snurrer 2,8 mia. afgiftskroner i statskassen
Thor Wind Farm I/S, som tyske RWE står bag, skal opføre gigantisk vindmøllepark, der giver grøn strøm svarende til en mio danske husstande.
Det blev en af de globale spillere inden for havvind, tyske RWE, der trak det længste strå i kampen om at få lov til at etablere den kommende Thor Havvindmøllepark.
Thor får en kapacitet på 1 GW og kan dermed levere strøm svarende til forbruget i ca. 1 million dansk husstande.
Det var Thor Wind Farm I/S, som er en del af RWE står, der vandt udbuddet, da både udenlandske og danske energiselskaber i december sidste år kappedes om Thor Havvindmøllepark i den danske Nordsø.
Lægger 2,8 mia. kroner i statskassen
Nu er der indgået en koncessionsaftale med Energistyrelsen og den danske stat, hvor RWE har fået retten til at opføre og drive Thor.
Aftalen er en milepæl. Del i kraft af sin størrelse, men også fordi den og forbindelsen til land opføres uden tilskud fra den danske stat. Og når vindmøllerne først begynder at snurrer forventes de at sende 2,8 mia afgiftskroner ned i statskassen.
Jeg er utrolig glad for aftalen med RWE og Thor Wind Farm I/S om Thor Havvindmøllepark, for den viser, at dansk vindenergi er en god forretning på verdensmarkedet, siger Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister.
- Da vi for 30 år siden byggede Danmarks første havvindmøllepark, var det, fordi vi havde en vision og en tro på potentialet i havvind. Nu ser vi, at udbygningen ikke alene drives af politisk vilje, men også i af en helt ny grad af store markedskræfter.
De samlede investeringsomkostninger for Thors Havvindmøllepark anslås at blive ca. 15,5 mia. kroner. Og at Thor Wind Farm I/S har betalt 2,8 mia. kr. til den danske stat i løbet af en kort årrække, efter møllerne begynder at snurre i Nordsøen med fuld drift inden udgangen af 2027.