Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

C.F. Møller vinder plads i et af Europas største byudviklingsprojekter

Arkitektur | Af kej | 21. jan. 2022 KL. 10:06

HafenCity skal i alt omfatte mere end 2,5 mio. m2 bruttoetageareal over jorden; der opføres mere end 7.500 boliger til ca. 15.000 beboere samt erhvervslokaler med over 45.000 jobmuligheder (heraf 35.000 kontorpladser); uddannelsesinstitutioner (daginstitutioner, skoler, universiteter), restauranter og barer, detailhandel, kultur- og fritidsfaciliteter med parker, pladser og promenader. Efter den samlede færdiggørelse forventes der 80.000 besøgende om dagen. Visualisering: Depth Per Image.
117625_1
  • 117625_1

Den danske arkitektvirksomhed har vundet en international konkurrence med et bæredygtigt byggeri, der bliver en del af det nye byområde HafenCity i Hamborg, der sætter nye standarder for fremtidens europæiske by ved vandet.

På et areal på 157 ha ved Elben i Hamborg er en levende by med maritim atmosfære ved at tage form. Byområdet Hafencity kombinerer arbejdspladser og boliger, uddannelse, kultur og fritid, turisme og detailhandel på en måde, der er anderledes end traditionelle bykerner domineret af kontorer og butikker.

Målet er at sætte internationale standarder for konceptuel og arkitektonisk kvalitet, og her skal C.F. Møller Architects bidrage med sit vinderforslag - en bæredygtig bygning med det medicinske universitet Medical School Hamburg (MSH) og kontorer i samme byggeri.

- Vi ser dette projekt som en stor mulighed for på den ene side at skabe et eksempel for kommende bæredygtighedsinitiativer, der viser, hvordan bygninger kan tænkes ressourcebevidst og omsættelige, og på den anden side at designe et attraktivt og moderne lærings- og arbejdsmiljø, der fremmer kommunikation og fællesskab, og som også giver offentligheden mulighed for at drage fordel af den prominente placering ved Elben. Det er derfor en stor fornøjelse for os at realisere dette skelsættende projekt sammen med Patrizia og Medical School Hamburg, siger Julian Weyer, partner og arkitekt, C.F. Møller Architects.

Et design til demontering

Bygningselementerne til universitetet består af et enkelt betonskelet med udkragende balkoner i en gitterstruktur og simple facadeelementer i træ og glas og karakteriser bygningen visuelt. Samtidig kan bygningselementerne let skilles fra hinanden, omdannes eller udskiftes.

rich-media-1
Elementerne til universitetet og kontorer er valgt ud fra forskellige levetider, lavt ressourceforbrug, genanvendelighed og lokal fremstilling. Visualisering: Depth Per Image.

De øverste etager af bygningen består af kontorer og de nederste etager huser privatuniversitet. Universitetsetagerne er forbundet af et indre trappeanlæg og kulminerer i en terrasse mod Elben, designet til udendørs undervisning. Trappeanlægget er en stor trækonstruktion afkoblet fra den bærende betonstruktur, så det let kan demonteres, og bygningen kan anvendes til andre formål.

Trappeanlægget indeholder funktioner som auditorium og plateauer til mødesteder og uformelle arbejdsområder. Trækonstruktionen starter i stueetagen, som fungerer som et samlende og offentligt tilgængeligt rum, hvor der også er café, bibliotek og fleksible butiks- og udstillingsarealer, alt sammen med panoramaudsigt over Elben.

Overgår de mest ambitiøse krav

Bygningens elementer er valgt ud fra forskellige levetider, lavt ressourceforbrug, genanvendelighed og lokal fremstilling.

Det bærende skelet er udført i en ny type letvægts-betonkonstruktion, gradienten-beton, som reducerer ressourceforbruget med 30-45 %. De øvrige præfabrikerede bygningselementer i træ, stål, ler og fiberbeton kan demonteres og genbruges i takt med ændrede krav til anvendelsen.

I kombination med lavenergiløsninger, som blandt andet naturlig ventilation, gode dagslysforhold og en selvskyggende facadeudformning, reduceres CO2-udledningen med 42 %, og bygningen overgår kravene til Hafencity Ecolabel-Platin-kategorien, som er blandt de mest ambitiøse bæredygtighedscertificering i Tyskland:

- Dette innovative projekt sætter standarder for bæredygtighed gennem brugen af re-cycling og genanvendelige byggematerialer samt brugen af gradienten-beton for at reducere CO2-emissionerne, siger Harald Wüst, Head of Real Estate Development Hamburg, Patrizia AG, og tilføjer:

- Samtidig passer projektet med sine høje arkitektoniske standarder perfekt ind i det overordnede billede af HafenCity og dets placering i umiddelbar nærhed af en fremtidig krydstogtterminal. Med MSH som primær lejer vil der blive skabt en stærk forbindelse mellem byen, uddannelse og offentligheden i Strandkai-kvarteret.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Planen er klar: Kendt fængselsgrund forvandles til tryg bydel
  • 82 familier bliver naboer til 'Journalisten'
  • Danmarks Chicago eller kulturel højborg? - Borgerne afgør Esbjergs fremtid
  • Virksomheder vil til Odense - kommunen sætter flere grunde til salg
  • 'Folkets Fabrik' skal skubbe på udviklingen i landsbyerne
Se flere

Sponserede artikler

  • Sprøjter undergulv på i 110 meters højde
  • Projektstyringsværktøj skaber rød tråd mellem projekt og økonomi
  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
  • Jackon Thermomur® giver stærke ydervægge og stor designfrihed
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Omkamp: Tre hold fortsætter dysten om nyt stadion i Aarhus
  • Konkurser og opløsninger - uge 20
  • Nyt digitalt redskab skal få bugt med temperatur, træk, ventilation og støj
  • Aarhus sparker anlægsprojekter for 50 mio til hjørne
  • Håndværksfirmaer er klædt bedre på til en usikker fremtid
  • Nye tal imponerer: Over 30 pct. flere lærlingeaftaler
  • Problematisk at gaspulje løber tør
  • 770 km dansk kabelforbindelse skal sikre briterne grøn strøm
  • 80 nye lejeboliger på vej til Lisbjerg
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook