Forsinkelser og kæmperegninger - kræver opgør med overdreven dokumentation af brandsikkerhed

Formanden for Træsektionen i DI- Byggeri, Martin Skou Heidemann kalder det grotesk, at et étplanshus skal underkastes samme rådgivningsregler som et supersygehus og efterlyser handling.

Bygningsreglementet stiller en række krav til brandsikring af vores bygninger. For at opfylde dem kan man bygge med såkaldte præaccepterede løsninger. Løsninger for eksempelvis konstruktionen af en facade, som på forhånd er godkendt som en løsning, der opfylder gældende brandkrav og derfor ikke kræver lange og dyre beregninger at påvise.

Hvilke brandkrav en bygning skal opfylde afhænger af bygningens karakter og dermed også, hvornår der skal benyttes en certificeret brandrådgiver.

Præaccepterede løsninger dækker ikke alle opgaver

Men de præaccepterede løsninger dækker desværre langt fra de behov, man som entreprenører møder hos bygherrerne, påpeger formanden for Træsektionen i DI- Byggeri, Martin Skou Heidemann.

- Ved de mindste afvigelser fra de præaccepterede løsninger skal der en kl. 3- brandrådgiver ind over ved både nybyggeri og ombygning af f.eks. etplanshuse. Det har medført, at der er voldsom mangel på kl. 3-brandrådgivere.

- Efter vores opfattelse svarer det til at skyde gråspurve med kanoner, når en kl. 3- brandrådgiver, som også rådgiver i forbindelse med komplekse byggerier som supersygehuse, uddannelsesinstitutioner og indkøbscentre også ifølge det nye bygningsreglement skal vurdere f.eks. stråtage og ombygninger af parcelhuse, siger Martin Skou Heidemann.

- Det resulterer i voldsomme forsinkelser og store fordyrelser, fordi det næsten er umuligt at skaffe brandrådgivere til mindre byggerier og ombygninger,

Tækkelauget har forgæves råbt op

I Tækkelauget i DI-Byggeri har Thomas Gerner, samme opfattelse. Han peger på peger på problemstillingen ved brandsikring af stråtage med branddugsløsninger, som i dag skal godkendes af en kl. 3-brandrådgiver:

- Det forekommer helt uforståeligt. Nu har vi anvendt den løsning de sidste 15-20 år, og den har været godkendt af myndighederne. Der har aldrig været nogen problemer, og brandfolk har endda udtalt, at branddugen har reddet både bygninger og mennesker. Hertil kommer, at forsikringsbranchen reducerer præmien, når der anvendes branddugsløsninger som brandsikring, siger Thomas Gerner.

Han forklarer, at Tækkelauget har forsøgt at lave en aftale for laugets medlemmer om brandrådgivning, så fagligheden kunne samles på få hænder, men det har ikke været muligt.

- Vi har i Tækkelauget kontaktet fire af de få brandklasse 3-godkendte rådgiverfirmaer som findes, men ingen af dem har ønsket at indgå en aftale, endsige holde møde om det. Opgaverne er simpelthen for små og uinteressante for dem, og de vil hellere beskæftige sig med supersygehuse, firmadomiciler og andre store og komplekse byggerier, siger Thomas Gerner.

Fordobling af priser og lange ventetider koster opgaver

Martin Skou Heidemann understreger, at Tækkelauget bestemt ikke står alene med problemerne.

På helt almindelige og mindre ombygninger kræves der også en brandrådgiver i klasse 3, og det har medført, at mindre ombygninger til 50.000-100.000 kroner pludseligt bliver dobbelt så dyre, fordi der skal en brandrådgiver på.

- Hertil kommer, at det næsten er umuligt at skaffe en brandrådgiver, fordi der simpelthen er for få, og de er ikke interesserede i de små opgaver Det duer simpelthen ikke. Det er en fuldstændig uholdbar situation, som i værste fald får kunderne til at droppe deres byggeprojekter, i bedste fald forsinker og fordyrer mindre byggerier og ombygninger helt urimeligt. Vi opfordrer derfor såvel Folketinget som Bolig og Planstyrelsen til at tage hånd om problemet omgående, siger Martin Skou Heidemann.