Corona har ikke knækket de danske handelsbyer, men...

Corona-restriktionerne kan have accelereret strukturforandringer, som på sigt kan true de danske handelsbyer, viser ny undersøgelse. Det kræver en samlet indsats at få de danske bymidter til at blomstre

En centralt beliggende handelsgade er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at danske handelsbyer og det tilhørende byliv kommer umærkede gennem corona-nedlukninger som den, der ramte Danmark i 2020.

En undersøgelse, som den filantropiske forening Realdania står bag, viser ellers, at butikkerne i otte handelsbyer af varierende størrelse over en bred kam har klaret sig godt i de perioder, hvor detailhandlen ad flere omgange er blevet lukket ned eller har oplevet andre restriktioner.

I undersøgelsen er der kigget på de otte byer Helsingør, Svendborg, Randers, Rønne, Horsens, Vejen, Thisted og Nakskov. Her er der blevet gennemført fysiske registreringer af samtlige butikker - i alt omkring 3.000 adresser.

I undersøgelsen af corona-nedlukningernes påvirkning på handelslivet, har butikkerne udvist større modstandskraft og tilpasningsdygtighed end man frygtede, da Danmark lukkede ned i foråret 2020. Således er der samlet set et nogenlunde tilsvarende antal butikker i de otte byer, som der var før corona-krisen, og det giver god grund til optimisme i forhold til fremtiden.

Men bag tallene gemmer der sig strukturforandringer, som over tid må forventes at få betydning for handelsbyerne:

- Der er ingen tvivl om, at detailhandelen gennem de seneste årtier har tilpasset sig store forandringer i forbrugeradfærd og vareudbud. Ikke alene handler vi mere på internettet. Og vi bevæger os også længere og længere for at få en god indkøbsoplevelse, f.eks. i et butikscenter. Det er ikke unormalt, at en handelsby kan tabe omsætning til et butikscenter, der ligger mere end 50 kilometer væk. Oveni skal man lægge den interne konkurrence i den enkelte handelsby mellem centrum og aflastningscentre, og mellem specialbutikker og varehuse. De tendenser er blevet forstærket under corona-restriktionerne, og det er alle forandringer, der truer de traditionelle, centralt beliggende handelsgader, fortæller Ditte Marquard Jessen, projektchef i Realdania.

Levende bymidter og stærke hovedbyer

Realdania har gennem de sidste par år sat flere tiltag i sving for at analysere på og redde de uddøende bymidter i Danmark. Bymidter som med corona-nedlukningerne er i endnu større risiko for at blive hårdt ramt på besøgende, handlende og indtjening.

I foråret 2018 afsatte foreningen eksempelvis 73 mio. kr. til projektet 'Hovedbyer på Forkant', der skal styrke hovedbyerne i landets yder- og landkommuner. Formålet er at få eksempler på, hvordan byerne kan vende udfordringen med tomme lejemål og overskydende kvadratmeter i bymidten til levende hovedbyer med en stærk identitet, der styrker ikke bare hovedbyen, men hele lokalområdet.

I august 2020 indgik Realdania sammen med erhvervsminister Simon Kollerup og en række andre aktører Partnerskab for levende bymidter. Baggrunden for partnerskabet er, at alt for mange danske bymidter oplever færre funktioner centralt, bl.a. pga. affolkning, ændrede handelsmønstre pga. øget e-handel og nye mobilitets- og pendlingsmønstre. Der er tale om komplekse problemstillinger, der kun kan løses med fælles og innovative indsatser.

Partnerskabets overordnede vurdering er, at bymidterne i de mindre og mellemstore byer må udvikles til at være multifunktionelle aktivitets- og mødesteder, hvis de skal overleve. Det kræver et tæt samarbejde mellem bymidtens forskellige aktører, offentlige, private såvel som civile, en omfattende omstilling af detailhandels- og serviceerhvervet samt attraktive kulturmiljøer og mødesteder, hvis det skal lykkes at fastholde så mange fysiske butikker som muligt og sikre, at tomme lokaler udnyttes af nye erhverv, kulturtilbud, idræts- og foreningsliv eller bynære boliger.

Bymidten er ikke alene vigtig for handelslivet, men også for kulturarven, som et socialt mødested og som et centralt knudepunkt for trafik og offentlig service. Det er partnerskabets overordnede vurdering, at mange danske bymidter står over for en omfattende omstilling, hvis de skal overleve.

Hvis det skal lykkes at fastholde så mange fysiske butikker som muligt og sikre, at tomme lokaler udnyttes af nye erhverv, kulturtilbud, idræts- og foreningsliv eller bynære boliger, vil det kræve en omstilling af detailhandels- og serviceerhvervet samt attraktive kulturmiljøer og mødesteder.

Kræver et tæt samarbejde

Erfaringerne viser, at en sådan omstilling kræver et tæt samarbejde mellem bymidtens forskellige aktører, offentlige og private såvel som civile, hvis det skal lykkes.

- Levende bymidter i hele landet er en grundlæggende forudsætning for, at det er attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne. Jeg er enig med partnerskabet i, at de udfordringer, vi ser for tiden, kræver en fælles og massiv indsats, og jeg glæder mig til at arbejde videre med anbefalingerne, sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, da partnerskabet i maj 2021 offentliggjorde en værktøjskasse til brug for kommuner med bymidte-udfordringer.

Partnerskabets samlede rapport og værktøjskasse indeholder konkrete forslag og ideer til arbejdet med bymidten og kan ses her.

Markant større udskiftning

Realdanias nye corona-analyse viser bl.a., at gør-det-selv- og outdoorbutikker har ligget over det normale indeks under og efter corona-nedlukningerne i 2020 og 2021. Til sammenligning har beklædningsbutikker, skønhedsklinikker og restaurationer haltet noget bagefter.

Helt generelt har behovet for en stærk bymidte vist sig. I perioden var der en markant større udskiftning i butikker og restaurationer, end man normalt ser. Det kan både have været udtryk for et generationsskifte, at mere traditionelt drevne butikker og restaurationer er bukket under, og at nye butiks- og spisekoncepter med integreret nethandel har taget over.

Samtidig kan det også være udtryk for, at mindre specialbutikker i handelsgaderne har måttet give op.

- Der er fortsat meget, vi ikke ved i forhold til udviklingen i detailhandelen. Omvendt ved vi fra repræsentanter fra de lokale handelsstandsforeninger, at det er vigtigt at understøtte butikslivet i bymidten med andre bylivsskabende funktioner - f.eks. kulturhuse, biblioteker, legepladser og rekreative byrum. Vi ved også, at stærke, lokale samarbejder mellem butiksdrivende, ejendomsejere, borgere og kommunen kan accelerere en positiv udvikling i de traditionelle handelsgader, siger Ditte Marquard Jessen fra Realdania.

Hun vurderer, at det har været vigtigt at følge corona-nedlukningens mulige effekt, som et væsentligt input til Realdanias arbejde med hovedbyerne og bymidternes udvikling.

- Undersøgelsen giver et værdifuldt indblik i dynamikkerne bag handelslivet i byerne. Vi håber, at undersøgelsens resultater på samme vis giver viden til kommunen og handelsstandsforeninger og andre aktører, som arbejder med livet i bymidterne, slutter hun.

Find undersøgelsen 'Detailhandelens udvikling... under og efter corona-nedlukningen'.