Geotermi: Aarhus tager hul på Danmarks næste energieventyr
Bæredygtighed | Af mir |
I Aarhus skal varme svarende til forbruget i 35.000 huse nu hentes op fra undergrunden. Det sker når det første danske geotermiske anlæg i stor skala etableres inden udgangen af 2030 - skal bane vejen for flere anlæg, der kan dække 20 % af landets varmebehov.
Nede i den danske undergrund findes en uudtømmelig varmekilde. Et stort reservoir af varmt vand, som kan udnyttes til opvarmning af boliger og kontorer ved hjælp af såkaldte geotermiske anlæg, der henter 60-80 grader varmt vand op fra en dybde på 1-2 kilometer. Varmen fra undergrundsvandet trækkes ud med varmepumper og sendes over i fjernvarmenettet og videre ud til de tilsluttede bygninger.
I første omgang er det Aarhus, der lægger ud med et anlæg, der kan producere 110 MW svarende til opvarmningen af 35.000 huse. Grøn og vedvarende energi, der på sigt skal udbredes til større danske byer.
Forventningen er, at 15-20 % af det danske varmebehov kan dækkes med geotermi.
Det er fjernvarmeselskabet i Aarhus - AffaldVarme Aarhus - som sammen med geotermioperatøren Innargi A/S skal stå for det store projekt.
Reduktion i importerede og forurenende træpiller
- Geotermi er en vedvarende energikilde og dermed et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at få meget mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Geotermi er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller, siger Bjarne Munk Jensen, adm. direktør for AffaldVarme Aarhus.
Med anlægget bliver fjernvarmen dermed endnu grønnere. Tanken er, at fremtidens fjernvarme hviler på et samspil mellem mange forskellige grønne energikilder: sol, overskudsvarme, havvand, geotermi m.v. For AffaldVarme Aarhus handler det om at få de forskellige kilder til at spille intelligent sammen, så forbrugernes varmepris hele tiden er den bedst mulige.
- Her spiller geotermi en nøglerolle, fordi geotermi er en forsyningssikker vedvarende energikilde, der kan levere varme 365 dage om året. Geotermi er dermed et afgørende skridt i retning af at brænde mindre biomasse af i fremtiden, siger Bjarne Munk Jensen.
Ifølge AffaldVarme Aarhus bliver det med anlægget i Aarhus muligt at reducere mængden af træpiller, der skal importeres, med 55.000 tons per år.
Det betyder, at de direkte biogene CO2-udledninger reduceres med 95.000 tons, og anvendes den sparede biomasse til f.eks. metanol til transport, kan der spares yderligere 70.000 tons CO2 - svarende til udledninger fra 30.000 benzinbiler.
En bred politisk aftale om geotermi
Et bredt politisk flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har banet vejen for det nye energieventyr.
- Vi har set, hvordan andre teknologier som vind- og solenergi har udviklet sig til i dag at være fuldt ud konkurrencedygtige - nu er turen nået til geotermi, siger klimaminister Dan Jørgensen.
- Geotermi har den åbenlyse fordel, at vandet kan pumpes op uanset, om det blæser eller solen skinner. Det er altså ikke bare en grøn varme - den er også stabil året rundt. Derfor ser jeg et stort potentiale i geotermi for klimavenlig kollektiv varmeforsyning i ikke mindst de større byer i Danmark. Det betyder samtidig, at vi vil kunne skrue ned for brugen af andre brændsler som for eksempel biomasse.
Projektet i Aarhus kan igangsættes uden statslig støtte og på baggrund af klimaaftalen fra juni 2020 og den opfølgende aftale fra december 2021.
Senest besluttede et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet i december 2021 at justere, hvordan prisen for levering af geotermisk varme fastsættes.
Aftalen sikrer bedre betingelser for investeringer i geotermi, der hidtil har været anset som dyrere end andre teknologier.
Samtidig sikrer aftalen, at forbrugerne ikke skal bære risikoen i forbindelse med de kilometer-dybe boringer i undergrunden, som der tidligere har været eksempler på.