Vil have flere med studenterhue til at blive faglærte
Uddannelse | Af Louise S. Strøbech |
Danmark mangler faglært arbejdskraft. Flere initiativer er afprøvet eller er på vej. Nu kommer et forslag om nye mere praktiske studieretninger på det almene gymnasium, så flere med studenterhue søger mod en erhvervsuddannelse
I marts 2021 smed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nogle grumme tal på bordet, der viste, at vi kommer til at mangle små 100.000 faglærte i Danmark i 2030. Samtidig vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer og et overskud af akademikere på 25.000 personer.
Der vil også mangle personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Ubalancerne kan medføre flaskehalse, højere ledighed og lavere løn for visse grupper. Samtidig skader de virksomhedernes muligheder og samfundets vækst, lød de dystre udsigter.
Siden har bl.a. Herning HF & VUC udtænkt en lokal plan for at give skolens kommende HF-elever mulighed for at snuse til de mere praktiske fag. Navnet er HF Hands On; en ny fagpakke, der skal inspirere de studerende til at vælge en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen.
Forløbet på 40 timer bliver fordelt over andet skoleår og indeholder fagene matematik på B-niveau og teknologi på C-niveau, som bliver tonet i retning af bygge- og anlægsbranchen samt industrien. Forløbet skræddersyes i samarbejde med den nærliggende erhvervsskole.
- Fagpakkerne er en del af elevernes modningsproces, hvor de bliver klogere på sig selv og deres karrieremuligheder. Eleverne bliver mere målrettede, når de vælger en fagpakke. Men de lukker ikke døre til andre uddannelsesmuligheder. Derfor tror jeg, at vi med Hands On kan være en oplagt ekstra vej ind til erhvervsuddannelserne, siger Anne-Mette Thorøe, rektor på Herning HF & VUC.
Kan gøre en positiv forskel
Nu har også de fire musketerer Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Gymnasier samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne sat et skib i søen for at vende udviklingen, så flere unge - i sidste ende - alligevel vælger en erhvervsmæssig uddannelse.
Initiativtagerne har indset, at det bliver vanskeligt at få et øget antal folkeskoleelever til at søge direkte ind på erhvervsuddannelser, da de unge trods årtiers forsøg på at oplyse andre veje stadig primært søger ind på det almene gymnasium. I stedet foreslår de fire initiativtagere, at det almene gymnasium får grønt lys til at oprette praksisrettede studieretninger, som inspirerer gymnasieelever i retning af erhvervsskoler eller praksisrettede videregående uddannelser efter gymnasiet.
- Vi må møde de unge, hvor de er - og for mange af dem er i dag på det almene gymnasium. Men der er et stort potentiale i de mange studenter, som ikke vælger universitetet. Nye praksisrettede studieretninger kan motivere flere studenter til at vælge en erhvervsuddannelse, og så har vi taget et skridt for at løse manglen på faglærte, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
De nye praksisrettede studieretninger skal åbne gymnasieelevernes øjne for, at der er andre muligheder end de akademiske uddannelser efter gymnasiet.
- Erhvervslivet har brug for flere medarbejdere med en erhvervsuddannelse eller med praksisrettede videregående uddannelser. Samtidig har mange med studentereksamen brug for at komme i gang med en uddannelse. Hver tredje student har ikke påbegyndt en uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Derfor foreslår vi fire parter indførelse af nye praksisrettede studieretninger på gymnasierne. Det kan forhåbentlig komme til at gøre en positiv forskel for både studenterne og virksomhederne, siger viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard.
Den praktiske dimension
Undervisningen skal koble sig til virkelighedsnære problemstillinger og færdigheder og give indblik i, hvordan man løser opgaver i erhvervslivet. Den praktiske dimension skal styrkes markant på det almene gymnasium via samarbejde især med erhvervsuddannelser, men også med erhvervsakademier og professionshøjskoler.
- De unge skal opdage, at både erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser er gode veje videre efter studentereksamen. For en faglært uddannelse er en åben landevej af muligheder med masser af forskellig videreuddannelse efter endt uddannelse. Og hvad der kan være et svært valg lige efter folkeskolen, kan blive et lettere valg efter et praksisrettet gymnasieforløb, hvor den unge er sporet ind på den faglærte vej, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.
De fire initiativtagere anbefaler, at der bliver lavet en forsøgsordning med praksisrettede studieretninger på udvalgte gymnasier. Initiativtagerne foreslår konkret tre studieretninger, nemlig 'Digitalt samfund', 'Grøn omstilling' og 'Sundhed og Life science'.
- Praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium vil være en ny måde at lave studieretninger på, men vi fastholder både almendannelsen og den brede fagrække med dette forslag, siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.
Voksenlærlinge har 'en del erfaring'
Der kommer allerede nu flere faglærte til fra en mere uventet kant - nemlig fra de ufaglærte. Sidste år gik 10.000 i gang med en uddannelse som voksenlærling - en ordning for voksne over 25, der får et tilskud ud over lønnen for at uddanne sig. I 2017 var tallet bare 6500, viser tal fra beskæftigelsesministeriet.
En af dem, der er gået i voksenlære, er 51-årige Jim Bendix Strandet, der i en årrække har arbejdet som ufaglært i blandt andet ventilationsbranchen. Som arbejdsløs og uden uddannelse fik han mulighed for at gå i lære i det lokale VVS-firma Winthers VVS & Byggeservice i Slagelse. Han vurderer selv, at han som voksenlærling har flere styrker end de helt unge lærlinge.
- Man ved nok bedre, hvordan man skal gå på byggepladser og har en del erfaring med mange ting, f.eks. det håndværksmæssige, siger han til P4 København.
Til Byportalen dit-slagelse.dk udtaler han:
- Jeg ser sådan på det, at med et svendebrev i hånden, så har jeg et godt fundament til et fremtidigt job, der også vil give mere i lønningsposen. Der er brug for folk i branchen, der har deres faglighed i orden, siger Jim Bendix Strandet, der i 2021 var en af de 110 voksenlærlinge, der skrev kontrakt med en virksomhed i Slagelse Kommune. I 2019 var tallet 50.
Et ikke uvæsentligt incitament
Også for de virksomheder, der tager voksenlærlinge, er der fordele. De får en lærling med livserfaring og ofte også en faglig ballast. Dertil kommer et økonomisk tilskud på 45 kr. i timen under hele uddannelsen (tal fra 2021), hvis voksenlærlingen var ledig på ansættelsestidspunktet, eller på 30 kr., hvis den ansatte var i ufaglært arbejde.
For Jim Bendix Strandets mester, Stefan Winther Olsen, har det helt klart haft en betydning, at han sammen med en kompetent lærling får tilskud til lønnen i hele praktikperioden. Et ikke uvæsentligt incitament, kalder han det:
- Der er nogle økonomiske tilskudsmuligheder ved at ansætte en voksenlærling, der er værd at fokusere på, siger Stefan Winter Olsen til Byportalen dit-slagelse.dk.
Også arbejdsmarkedschef Peter Sidelmann fra Slagelse Kommune ser store fordele for både de lokale virksomheder og de ufaglærte, når flere kommer i voksenlære:
- Vi får den faglærte arbejdskraft, som vi efterspørger, og det gør jo også, at de ikke behøver sige ja til helt så mange år, og så det gør jo, at de grundlæggende set har bedre indtjeningsmuligheder, siger han til P4 København.
