Vi vil hellere have nyt køkken end efterisolere loftet

Beliggenhed, byggestil, plads, stand og pris vægter fortsat højest, når vi køber hus. Interessen er der, men der er stadig et enormt uudnyttet potentiale for at klimaoptimere private boliger

Der er håb forude i forhold til at bremse klimaforandringerne. I hvert fald hvis man satser på danskernes interesse for at klimaoptimere deres boliger og skrue ned for udledningen i deres husstande.

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som analysebureaet Epinion har lavet for ejendomsmæglerkæden Estate, svarer 70 %, at det enten er helt afgørende, meget vigtigt eller vigtigt, at deres husstand kommer til at reducere deres klimaaftryk. For kun 3,6 % er spørgsmålet slet ikke vigtigt.

- Viljen til at bidrage fejler heldigvis ikke noget, og vi ved, at vores boliger rummer betydelige reduktionspotentialer. Men der kan stadig være langt fra de gode intentioner til rent faktisk at omsætte dem til tiltag, der gør vores boliger grønnere. De fleste vil stadig vælge at få lavet et nyt køkken frem for at efterisolere loftet, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at incitamenter, der kan tilskynde private boligejere til at klimaoptimere deres boliger, bør skabes.

- Mange boligejere vil typisk investere i deres bolig med forventningen om, at investeringen er økonomisk bæredygtigt, og her er der nok brug for enten massiv nudging eller særlige finansieringsvilkår, hvis vi skal for alvor skal rykke på klimadagsordenen i den private boligmasse, siger Thomas Hovgaard.

Mange muligheder for rådgivning og tilskud

Der er flere muligheder for at få rådgivning og tilskud, hvis man gerne vil klimaoptimere sin bolig. På sparenergi.dk, som Energistyrelsen står bag, kan man f.eks. beregne besparelsen i kroner og ører, hvis man vælger at energioptimere i forhold til tag og loft, facade, gulv og kælder, vinduer og døre, varme og varmt vand, ventilation, solenergi eller belysning.

Eksempelvis kan man spare 15.830 kr., hvis man hulmursisolerer 100 m2 facade med 125-130 mm granulat i sit uisolerede, elopvarmede hus, viser en beregning på hjemmesiden. Er huset opvarmet med fjernvarme, er besparelsen 7390 kr.

Tilskud er det også muligt at få gennem f.eks. håndværkerfradraget, der lyder på 25.000 pr. voksne beboer i 2021 og på 12.900 i 2022.

Det populære energitilskud, som man kan søge til f.eks. isolering, udskiftning af vinduer og døre, varmepumper og ventilation med varmegenvinding, er opbrugt for i år, men puljen åbner igen i 1. kvartal 2022. I efterårets runde blev der uddelt 340 mio. kr.

Grønnere energimærkningsrapport

Der er også kommet hjælp at hente i energimærkningsrapporten, der har gennemgået en grøn totalrenovering, så den nu giver et konkret overblik over, hvor og hvordan det giver bedst mening at renovere.

- Der er mange hjem i Danmark, hvor der er noget at hente for både privatøkonomien og klimaet, hvis den grønne værktøjskasse bliver fundet frem, så vinduerne bliver skiftet eller fyret bliver skiftet ud med en varmepumpe. Men det er en stor beslutning, som også kan virke uoverskuelig. Derfor gør vi det nu nemmere at være grøn, så det bliver helt klart, hvor det giver bedst mening at sætte ind, sagde klimaminister Dan Jørgensen i september, da den nu grønnere energimærkningsrapport blev præsenteret.

Interessen og viljen er der

Der er altså masser af muligheder for at energirenovere, men selvom der er kommet en højere klimabevidsthed på boligmarkedet, fylder klima fortsat ikke meget i forbindelse med køb og salg af boliger, lyder erfaringen fra Estate.

- Det er stadig beliggenhed, byggestil, plads, stand og pris, der er drivere på boligmarkedet. Men med ca. 100.000 bolighandler om året i øjeblikket, er der et enormt potentiale for at sætte klima på dagsordenen, og med en relativ høj interesse og vilje til at nedbringe husstandenes udledninger, er der et åbent vindue nu, siger Thomas Hovgaard.