Danskere hædres for at fremme den russiske velvære
Arkitektur | Af Kenneth Jørgensen |
De danske arkitekter fra Juul Frost Arkitekter vinder WAN Awards 2021 for deres landskabskoncept i Tarkhanovo Eco-Park, der styrker det sociale, fysiske og mentale velbefindende.
De danske arkitekter fra Juul Frost Arkitekter vinder WAN Awards 2021 for deres landskabskoncept i Tarkhanovo Eco-Park i den russiske Mari El-republik nord for Kasan.
Juryen for WAN Awards er særligt imponeret over den stærke trivselsdagsorden, der løber gennem masterplanen, som flot integrerer rekreative faciliteter med naturlige økosystemer for at skabe en finurlig smuk oplevelse for alle generationer at nyde, lyder det.
En øjenåbner og poetisk rejse
Konceptet for Tarkhanovo Eco-Park forbinder parken til byen igen gennem et transformerende landskabsdesign, som fremhæver parkens biotoper og biodiversitet og fremmer de besøgendes sociale, fysiske og psykisk velbefindende, fortæller arkitekterne:
- Et besøg i parken er en øjenåbner og poetisk rejse gennem forskellige biotoper og landskabsrum. En rejse, der giver en ny forståelse af den russiske natur og tilbyder nye oplevelser og sociale aktiviteter alle sæsoner af året. Vores ambition er at skabe et hot spot og showroom for biodiversitet, som kan udforskes.
Projektet har vundet guld i kategorien 'Furture Projects - Urban Design.'