Arktisk kulturhus åbner for unge grønlændere
Arkitektur | Af Kenneth Jørgensen |
Det moderne arkitekttegnede kulturhus i det østlige Grønland er skabt ud fra de unges egne forslag og idéer og kan foruden at tilbyde en række aktiviteter også modstå det arktiske klima.
Langs Grønlands 3.000 km lange østkyst ligger kun to byer. Den ene af er Tasiilaq, hvor en mange af de 2.100 indbyggere er børn og unge: 361 indbyggere er mellem syv og 16 år, og 258 er mellem 17 og 24 år.
De mange børn og unge mangler i høj grad steder, hvor de kan mødes og være aktive, og det får de nu.
På en bakketop i Tasiilaq har et arkitekttegnet hus slået dørene op. Huset er bygget til at modstå det arktiske klima og den kraftige storm 'piteraq', der blæser fra Indlandsisen ned over den østgrønlandske kyst.
Det nye kulturhus i Tasiilaq er stærkt forankret lokalt og løser ikke kun de unges, men hele befolkningens behov for et sted at mødes og dyrke østgrønlandske kulturelle aktiviteter:
- Ungdomskulturhuset skal fremover give Tasiilaqs børn og unge et sted, hvor de trygt kan involvere sig i et aktivt fritidsliv og sociale fællesskaber. Dette kan være med til at styrke deres drømme og ambitioner for livet, eller bare være et sjovt og afslappende samlingssted. Ungdomskulturhuset skal derudover fungere som en ramme om aktiviteter på tværs af generationer, og være et sted, som hele lokalbefolkningen kan få glæde af, lyder det fra danske Sophus Søbye Arkitekter, der i samarbejde med den grønlandske tegnestue Titarneq har tegnet projektet.
Inspiration til mere fritidsbyggeri
Fritidsbyggeri er ofte standardiserede idrætshaller og forsamlingshuse i Grønland. Mange unge falder uden for idrætslivet og mangler et mødested med sociale funktioner. Kulturhuset tilbyder en fysisk ramme, hvor man kan mødes om kulturen.
- I Tasiilaq er det jo ret mange unge, som ingen steder har at være i fritiden. Det er meget idrætten, der er i spil, og der fanger du slet ikke alle unge mennesker i Grønland. Huset kan virkelig inspirere til at modernisere og videreudvikle fritidsbyggeriet i Grønland, siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.
De unges forslag og idéer
Og idéerne og ønskerne til huset kommer fra de unge. I 18 måneder har de selv været med i udviklingen, og den tætte brugerinvolvering er ifølge Jakob Færch afgørende for husets succes:
- Der er brugt rigtig meget lokal brugerinddragelse og lokal dialog - den her bottom-up effekt. Det er faktisk de unge, som har dikteret programmet med deres forslag og idéer. Det har vi lyttet til og ladet været styrende fra starten. Det har givet lokalt ejerskab og gør, at de virkelig tager huset til sig, siger Jakob Færch.
Arkitektur og kvalitet i det grønlandske miljø
Kulturhuset består af værksted, køkken, opholdsrum og nicher med udsigt til bjergene og naturen. Det er bygget med DC-elementer for at undgå skimmelsvamp, som er en udfordring i Grønland. Særligt designede skodder på vinduerne er med til at redde vinduerne fra piteraquen, som blæser op mod 50 og 80 meter i sekundet. Danske og grønlandske fagfolk har samarbejdet tæt for at løfte niveauet i grønlandsk fritidsbyggeri i det arktiske klima.
- Et af hovedtemaerne er at arbejde med arkitekturen og kvaliteten for at udvikle den i det grønlandske miljø, siger Jakob Færch.
Varme farver, fleksible funktioner og god akustik er med til at understøtte husets funktion som mødested. Huset er bygget i materialer, der tager højde for de barske arktiske forhold, som samtidig har æstetisk kvalitet.
