Se hvad kommunerne sidste år brugte 390 mia. kr. på

Med få klik giver FRI nu alle interesserede borgere et overblik over, hvad landets 98 kommunerne bruger pengene på.

I forbindelse med kommunalvalget 2021 lancerer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, et værktøj, der giver hurtigt og detaljeret indblik i de danske kommuners forbrug - aktuelt og historisk.

Værktøjet er udviklet som et supplement til FRI's State of the Nation-rapporter, der hvert fjerde år gør status over tilstanden af den danske infrastruktur.

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, forklarer, hvorfor FRI har haft fokus på at udvikle værktøjet netop nu:

- Fra et rådgiversynspunkt er det især interessant at se på forbruget på to poster; bygninger og infrastruktur. Samlet set fylder de to områder kun ca. 5 % af det totale budget, hvilket for mange nok er lidt overraskende, da de veje, bygninger og anlæg, der omgiver os, jo er nogle af de tydeligste og mest håndgribelige billeder på 'vores kommune'. Og det er faktisk tit også for lidt. For de midler, der bliver brugt her, er nemlig over en bred kam ikke tilstrækkelige, hvis tilstanden af de kommunale bygninger og veje skal hæves til en god tilstand, hvor der alene må forventes en normal løbende vedligeholdelsesindsats, og ikke som nu er brug for massive løft, forklarer Henrik Garver.

Højere varme- og elregninger og større CO2-udledning

Han fortæller videre, at investeringsniveauet er problematisk, fordi manglende rettidigt vedligehold af veje og bygninger øger den samlede regning for kommunerne og dermed i sidste ende for borgerne - samtidig med at perioden, hvor der er blevet sparet for meget på vedligeholdet, sjældent har været en god oplevelse: - Hverken for de, der bruger veje og cykelstier, eller for de, der arbejder, bliver passet eller går i skole i de kommunale bygninger. Eksempelvis er det 2-3 gange så dyrt at rette op på en forfalden vej, som at vedligeholde slidlaget i tide, siger han og fortsætter: - Og er de kommunale bygninger i dårlig tilstand, resulterer det blandt andet i et uhensigtsmæssigt højt energiforbrug til opvarmning set i forhold til forbruget i moderne bygninger. Det betyder højere varme- og elregninger og større CO2-udledning, hvilket jo så heller ikke er hensigtsmæssigt i forhold til Danmarks mål om en 70 % reduktion i 2030. Det er reelt bare virkelig skidt.

Dårligt indeklima reducerer præstation og læring

Endelig kommer, ifølge Henrik Garver, at indeklimaet i mange kommunale bygninger, særligt i skolerne, heller ikke er optimalt. Og det har konsekvenser. Eksempelvis har studier vist, at dårligt indeklima reducerer elevernes præstation og læring med op til 10 %, hvilket svarer til et helt år i folkeskolen:

- Der er med andre ord mange gode grunde til at undgå at underinvestere på disse områder. Og derfor håber vi naturligvis, at vi ved at give et indblik i kommunernes forbrug, kan være med til at skabe en god debat om netop dette inden, vi skal til stemmeurnerne i november.

Danmarks 98 kommuner står for godt halvdelen af det samlede offentlige forbrug. Sidste år var det 390 mia. kr., som kommunerne disponerede på den nære og mest direkte velfærd, danske borgere oplever - blandt andet folkeskoler, dagtilbud, veje, bygninger og sociale overførsler. På landsplan svarer det i snit til 67.000 kr. pr. indbygger, ung som gammel.