Trods budgetskred og forsinkelse lever Nordfløjen op til forventningerne

Byggeriet af Rigshospitalets Nordfløjen stødte på udfordringer undervejs, men et år efter indflytningen lyder der stor tilfredshed med bebyggelsen, der stod sin prøve, da corona-pandemien ramte.

- Vi har fået den hospitalsbygning, vi ønskede os, og som understøtter de skiftende behov og sikrer sammenhængende patientforløb. Der har været udfordringer i processen, som vi har lært af og opnået erfaringer, vi og andre kan bruge i fremtidige byggerier.

Sådan siger en tilfreds hospitalsdirektør Per Christiansen om byggeriet Rigshospitalets nye fløj, Nordfløjen, trods overskredet budget og 13 måneders forsinkelse af indflytningen.

Læs også: Rigshospitalets Nordfløj skal gøre lykke i udlandet

En evaluering af projektet, der ud over den nye Nordfløj består af parkeringshus samt Patienthotel og Administrationsbygning, viser da også, at de fleste krav er opfyldt. Det gælder eksempelvis et af de væsentligste krav om arealudnyttelse med mulighed for nemt at skrue op for kapaciteten for nogle afdelinger og behandlingstyper og ned for andre efter behov - til stor glæde for formand for den politiske følgegruppe, Leila Lindén (S):

- Det er fantastisk at se, at Nordfløjen nu står som et strålende eksempel på, hvordan vi bygger moderne hospitaler. Da corona-pandemien ramte, kunne vi lynhurtigt omstille til intensiv behandling af patienter med Covid19 i Nordfløjen. Den fleksibilitet er helt afgørende for, at vi er rustet til fremtidens udfordringer. Samtidig kan vi se, at visionerne om gode patientforløb og bedre arbejdsgange er blevet indfriet, og det er jeg meget tilfreds med, siger Leila Lindén (S).

Nogle problemer er løst, mens der arbejdes med andre

Da patienter og medarbejdere i efteråret 2020 flyttede ind i Nordfløjen var forventningerne en bygning, der bidrager til patienttrivsel, godt arbejdsmiljø og klinisk funktionalitet gennem nærhed mellem funktionerne, korte gåafstande, udsyn og dagslys, nem orientering og variation i udtrykket såvel indefra som udefra.

Interviews med medarbejderrepræsentanter og repræsentanter for afdelingsledelser i Nordfløjen har efter indflytningen vist, at bygningen i høj grad lever op til forventningerne, selv om der er nuancer og forhold, som opleves mindre fordelagtige.

Der har bl.a. vist sig logistiske problemer som for lidt plads i affaldsrummene, for få aflukkede rum til opladning af udstyr, mangel på cykelparkering osv. Andre udfordringer er mere strukturelle, først og fremmest overgangen til storrumskontorer. Det har for en stor del af personalet medført en øget oplevelse af støj, afbrydelser og forstyrrelser i hverdagen.

- Nogle problemer har vi løst, andre skal der stadigvæk arbejdes med - heriblandt kontorindretningen. Der går jo mange år, fra et projekt besluttes, til bygningen tages i brug. Tidligere var holdningen til storrumskontorer en anden, men nu har Covid-nedlukningerne måske givet os en del af løsningen, nemlig at hjemmearbejde til en vis grad er muligt - også når man arbejder på et hospital, siger Per Christiansen.

Tæt patientkontakt i trygt forløb

Et af de meget synlige eksempler på, at Nordfløjens arkitektur inviterer til nye arbejdsgange og et effektivt patientflow, er det nye Afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning (OMO), hvor modtagelse og opvågningsafdeling ligger i tæt forbindelse med operationsstuerne.

Mere end 40 typer patientforløb er blevet ændret og optimeret for, at patienterne skal være så kort tid i en hospitalsseng som muligt. Hvor patienterne før mødte på en sengeafdeling, hvorefter de blev kørt til operation, møder de i dag i Nordfløjens forhal, hvor de tjekker ind og kan vente sammen med familien, og så blive kaldt op på OMO, når de skal gøres klar til operation. Hver dag gælder det 60-80 patienter, og i gennemsnit går der 1 time fra de bliver modtaget i OMO til de bliver opereret.

Læs også: Rigshospitalets Nordfløj: Rum til mennesker og plads til fremtiden

- Det er en fordel for patienterne, at de bliver modtaget af de sygeplejersker, der også håndterer deres opvågningsforløb og hjemsendelse efterfølgende. Det hjælper også operationspersonalet, der henter patienten i OMO, at man allerede der har den tætte kontakt og kan fornemme, hvad patienten har brug for op til bedøvelsen for at skabe et trygt forløb, fortæller Pernille Olsbro Adamsen, der er ledende oversygeplejerske på Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter.