Populær ordning står til et hak i tuden

I lyset af byggeriets fremgang under corona ønsker regeringen at reducere boligjobordningen til før krise-niveau.

Der var jubel på tværs af hele byggebranchen, da regeringen sidste år, som et af adskillige corona-tiltag, valgte at kaste en rund sum efter boligjobordningen - også kendt som håndværkerfradraget.

Men nu er dampen tilbage under kedlerne, lyder meldingen fra finansminister Nicolai Wammen (S), så en reduktion af ordningen er et af oplæggene til de kommende finanslovsforhandlinger, der ventes behandlet i de kommende måneder.

Regeringen dropper ifølge udspillet den øgede version af fradraget og vender retur til 2020-udgaven. Det til trods for at tre støttepartier: SF, Enhedslisten og De Radikale ønsker ordningen skrottet.

I 2020 versionen udgør de fradragsberettigede beløb henholdsvis 6.200 kroner for servicearbejde i husholdningen samt 12.500 kroner for håndværkerydelser. Det står i kontrast til de 25.000 kroner for såvel håndværker- som serviceydelser pr. person over 18 i husstanden, som fradraget er sat lige nu.

Fornuftigt at beholde ordningen

Hos to af landets brancheorganisationer, som repræsenterer adskillige byggevirksomheder - henholdsvis DI og SMVdanmark advarer man mod at afskaffe ordningen.

Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri opfordrer regeringen til at fastholde håndværkerfradraget i sin oprindelige form.

- Byggebranchen klarer sig ganske godt, og fradraget skal i højere grad ses som et incitament for boligejerne til at energiforbedre boligen til gavn for klimaet, siger han og uddyber:

- Udover at have bidraget til bedre og mere energieffektive boliger, så har håndværkerfradraget også har skabt en bedre struktur på markedet for håndværksarbejde. Det er et meget prissensitivt marked, og med en lille målrettet skattelettelse på grønne løsninger, kan ordentlige virksomheder blive ved med at være et konkurrencedygtigt alternativ til sort arbejde, siger han.

Mere fokus på arbejdskraft

Samstemmende lyder det fra Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

- Boligjobordningen har længe været en af vores mærkesager, og vi er selvsagt ikke begejstrede for udsigten til, at den bliver beskåret. Når det så er sagt, er det vigtigste spørgsmål for os lige nu, at adressere manglen på arbejdskraft især i byggeriet. Og her ser vi ikke tilstrækkeligt med nye tiltag i finanslovsudspillet, som det ser ud lige nu, forklarer hun til Dagens Byggeri.

Boligjobordningen blev indført som et forsøg i 2011 og betyder, at borgerne kan trække udgifter til håndværks- og serviceydelser fra i skat. Ordningen er stadig ikke gjort permanent, men forhandles fra finanslov til finanslov.