Borgmester går i brechen for de bevaringsværdige bygninger

Københavns overborgmester Lars Weiss (S) ønsker at bevare flere historiske bygninger og områder i byen, der ellers risikerer at forsvinde.

København er begunstiget med adskillige arkitektoniske perler. Men antallet skrumper i takt med, at der kommer stadigt mere kul på byudviklingen.

Derfor går overborgmester Lars Weiss nu ind i kampen for at bevare hovedstadens historie beskrevet i mursten. Det gælder for eksempel Amagerklassikeren Herolds Varehus med sin gamle butiksfacade og fabriksbygningerne på Vermundsgade, der er et af Nørrebros sidste eksempler på 1900-tallets industri. Ingen af byggerierne er lige nu hverken fredede eller underlagt anden beskyttelse.

- Der bliver hele tiden bygget nyt i København, og det er rigtig godt - for vi skal have plads til, at vi bliver flere. Men vi skal også sørge for at bevare byens historiske steder, så de ikke går tabt i den udvikling. Derfor skal vi handle nu - og ikke på bagkant, så man også i fremtiden kan fornemme det gamle København i kvartererne og mærke historiens vingesus, siger overborgmesteren.

Derfor peger Lars Weiss (S) nu på en række områder og bygninger, som han mener bør bevares. Fælles for dem alle er, at de ligger i et område i rivende byudvikling og derfor høj sandsynlighed for opkøb de kommende år. Den problematik ses især på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Amagerbro og i Nordvest.

Bygninger med sjæl

Overborgmesterens vil derfor have undersøgt de konkrete handlemuligheder for at bevare de pågældende steder. Blandt andet skal mulighederne for bevarende lokalplaner og nye SAVE-registreringer undersøges.

Samtidig vil overborgmesteren gå til de kommende budgetforhandlinger med ønsket om en kortlægning af bygninger og områder, som har en særlig københavnsk historie og sjæl, der er vigtig at bevare. Det skal indgå i grundlaget for den kommende kommuneplansstrategi og skal ske i dialog med lokale kræfter om, hvad der bør bevares i byen.

- Jeg har peget på flere smukke og historiske tidslommer, jeg mener, vi skal have bevaret, så vi bevarer byens sjæl. Der kan sagtens være steder, vi har overset. Derfor skal vi stadig have fokus på emnet i de kommende budgetforhandlinger og i kommuneplanstrategien sammen med københavnerne, siger Lars Weiss (S).

Jernbanebyen som kampplads

En af dem, som følger udviklingen i København tæt, er formand Jep Loft fra foreningen Arkitekturoprøret.

Og han ser positivt på Lars Weiss' initiativ. Der skal lyde roser til overborgmesteren for den udmelding, siger han til Dagens Byggeri, men drypper dog også lidt malurt i overborgmesterens kop.

- Det er sikkert nogle sjove bygninger. Og jeg skal være den sidste til at kritisere det. Men der er andre skridt, som skal tages nu, siger han og uddyber, at København er i godt i gang med at udvikle sig til en række forstadskvarterer uden sjæl.

- Særligt Jernbanebyen bliver den næste kampplads. Det er det største ubebyggede offentlige område, hvor vi som borgere har mulighed for at præge udviklingen. Og her skal vi i den grad have beskyttet de gamle bygninger mod kassetænkning fra udviklerne, lyder det.

En by med kant

Jep Loft forsvarer sit synspunkt med, at man mange steder, hvor byggeriet af boliger er tæt, ser meget lidt aktivitet, når klokken har rundet 18.

Folk vil gerne gå tilbringe tid i brokvartererne, i de små parker og på cafeerne, der visse steder ligger som perler på en snor. Og i Jep Lofts optik må det være formålet med byen, at den skal være et sted, folk har lyst til at være og ikke bare bo.

- København markedsfører sig på at være en by med kant, og så river man slagtergårdene ned. Vi skal have Indre By, Middelalderbyen og Christianshavn beskyttet med bevarende lokalplaner. Jeg vil gerne opfordre til, at man begynder at tænke i helheder og byrum snarere end den enkelte bygning, lyder det fra Jep Loft.