Anvendelse kan sikre levende huse frem for døde bygninger
Der skal nye regler til, hvis den danske bygningsarv skal bevares for eftertiden, lød opfordringen til kulturminister Joy Mogensen (S) på årets folkemøde.
Hvordan sikrer man balancen mellem beskyttelse og benyttelse af den danske bygningskulturarv?
Det spørgsmål drøftede et panel af erfarne arkitekter og byudviklere med kulturminister Joy Mogensen (S) på det nyligt overståede folkemøde på Bornholm.
I panelet var formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Husted Damsgaard og arkitekterne Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter, Andreas Isager fra tegnestuen Isager samt Dan Cornelius fra Cornelius Vöge.
Sidstnævnte fremdrog, at de små cirka 350.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark er kun knap 7000 fredede. Vil man gøre noget monumentalt for bygningsbevarelsen, er det oplagt at genanvende mere frem for at bygge nyt.
- Tomme bevaringsværdige og fredede bygninger skal renoveres, genanvendes eller transformeres, så de kan opfylde vores og kommende generationers behov for kvadratmeter i respekt og forståelse for deres kulturarvsværdi, lød det blandt andet fra arkitekten, der indskærpede, at det også giver mening i relation til byggeriets ressource- og materialeforbrug.
Enig minister
Kulturminister Joy Mogensen slog samme tone an. Fra ministeren lød det blandt andet, at vores bygningskulturarv er vigtig, fordi den skaber sammenhængskraft og fortæller, hvor vi kommer fra, og hvem vi er.
- Men bygninger skal ikke bare blive genstande, de skal også leve, sagde ministeren og nævnte Kaffetårnet i Rødovre som et godt eksempel på, hvordan en fredet bygning kan være med til at skabe identitet til et område med sin historiske reference.
- Der er planer om, at Kaffetårnet skal være ramme for aktiviteter, kultur og borgerstyrede aktiviteter og bidrage til områdets sociale liv. På den måde kan bygningskulturen være drivkraft for at skabe lokal identitet, stolthed og nærhed til det historiske, sagde Joy Mogensen og slog fast, at der skal være en respekt for det historiske og derfor en balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Få lovgivningen opgraderet
Men skal det lade sig gøre, at få den balance mellem beskyttelses og benyttelse, så skal lovgiverne på banen, forklarede arkitekt Andreas Isager. Han opfordrede ministeren til at opgradere lovgivningen om kulturarven, så kommunerne ikke får sat kulturarven over styr.
- Som det er nu, har kommunerne ifølge Planloven pligt til at bevare og videreudvikle kulturmiljøer. Da amterne blev nedlagt, gled kompetencen til at dispensere fra dette dog også over til kommunerne. En myndighed, der har kompetence til at give sig selv dispensation fra loven, forfalder til det, bemærkede Andreas Isager og fortsatte:
- Paradoksalt nok er kulturmiljøer derfor bedre "bevaret" ved stilstand/forfald end gennem udvikling. I det kommunale bøjes der som oftest af og dispenseres for en udviklers projekt, selv om det baseres på afvikling i stedet for videreudvikling af kulturmiljøet, påpegede han.
Han opfordrede til at få genindført et armslængdeprincip ved at flytte kompetencen tilbage til en anden myndighed.
Beskyt helhed frem for bygninger
Utilstrækkelig og forældet. Sådan beskrev Lars Juel Thiis bygningsfredningsloven, der skal beskytte den danske bygningskulturarv.
Affredede og bevaringsværdige bygninger falder ned mellem to stole, da det enten er kommunerne eller staten, der beskytter kvaliteterne.
- Staten beskytter kun de fredede bygninger, mens bymiljøerne og de bevaringsværdige bygninger er underlagt kommunernes utilstrækkelige kompetencer og viden. Specielt de små kommuner besidder naturligt nok ikke kvalifikationerne til at passe på kulturarven, konstaterede Lars Juel Thiis.
Også han opfordrede kulturministeren til at revidere lovgivningen, så bygningsfredningsloven kan hjælpe med at beskytte sammenhænge og helheder i by og landskab, fremfor kun den enkelte bygning.
Samtidig skal indføres en klassificering, så det ikke kun er op til en kommunes forgodtbefindende at vurdere, om en bygning kan bevares eller rives.
- En renoveret og mere fleksibel og rummelig fredningslovgivning vil skabe et rigere og smukkere Danmark, erklærede Lars Juel Thiis