Nyt samlingspunkt for hele Osted
Den lille midtsjællandske by en ny skole og børnehus tilsat en række idrætsfaciliteter - et samlingspunkt, der skal styrke fællesskabet i den lille by.
I Lejre kommune får Osteds borgere snart et nyt sted at mødes. Et større byggeri tager så småt form med skole, SFO og daginstitution og moderne faciliteter til kultur- og idrætslivet.
Dermed skabes ny sammenhæng mellem skole og byrum i et samlet fællesskab for den lille by.
- Når bygningerne står færdige, har borgerne i Osted fået et helt nyt samlingspunkt, der kommer til at knytte byen bedre sammen. Det nye børnehus giver både plads til de flere børn, der flytter til Osted i de kommende år og bliver samtidig nye, gode rammer for byens små børn, siger borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune.
- Skolen kommer med renoveringen og bl.a. de nye science-lokaler også til at få rigtig gode rammer. Når jeg ser planerne, er det lige før, jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at gå i skole igen.
Kultur- & Sciencehus binder sammen
De nye bygninger har ingen bagsider og er udformet med en enkel arkitektur, der åbner op i alle retninger. Kultur - og Sciencehusets har en krydsende udformning og med den centrale placering bindes de forskellige områder og bygninger sammen med aktiviteter i såvel dag- som aftentimerne.
Det er med til at skabe et levende og dynamisk samlingssted i byen. Samtidig kan funktioner som venteområder, toiletter, p-pladser og køkken deles og bidrager også til en fornuftig økonomi for projektet og et bæredygtigt miljø.
Det er arkitektvirksomheden Mangor & Nagel, der står for det store byggeprojekt. Her er man specialiseret i skolearkitektur.
- I Osted Skole og Børnehus fremhæver og forstærker vi stedets iboende kvaliteter, mens vi skaber nye muligheder for, at folk via borgernære kultur- og foreningstilbud kan mødes på tværs af generationer, etnicitet og interesser, fortæller Bente Andersen, adm. direktør for Mangor & Nagel.
- Det hele er arkitektonisk tænkt sammen med den nuværende skole, og de nye bygninger lægger sig derfor ned iblandt den eksisterende bebyggelse og forholder sig til stedets landskab, skalaforhold og arkitektur.
Lokal entreprenør skal sikre bæredygtigheden
En lokal entreprenør er valgt til stå for byggeriet. Jyllinge-firmaet Elindco er totalentreprenør og skal både renovere bygninger og opføre de nye faciliteter til Osted Skole og Børnehus.
Byggeriet skal leve op til kravene i for DGNB Guld og Elindco skal sikre, at byggeprocessen gennemføres på en bæredygtig måde, der bidrager til, at projektet opnår den ønskede certificering.
Det bliver en byggeproces, hvor genanvendelige materialer indgår flere steder i byggeriet og dermed bidrager til et mere bæredygtigt byggeri - hvilket understøttes af, at vores projektledelse tæller medarbejdere, der er uddannede DGNB-konsulenter, fortæller Morten Christensen, afdelingsleder i Elindco.
Væsentlige dele af tagkonstruktionen udføres som trækonstruktion, og det passer jo rigtig godt til en entreprenør som os. Vi startede op i 1968 startede som tømrervirksomhed og har stadig en stor egenproduktion indenfor tømrer-snedkerfaget.
Renovering og nyopførelse af Osteds nye skole og børnehus sker etapevis. Byggeriet startede i maj og ventes færdigt om to år.