500 nye lejer-millioner afsat til opgradering af almene boligområder
Et bredt politisk flertal har valgt at sikre flere midler til såkaldte forebyggelsesområder, så de ikke ender som udsatte boligområder.
I 2018 fandt den daværende VLAK-regering 10 milliarder kroner, primært i Landsbyggefonden, til renoveringer, nedrivninger og en boligsocial indsats i de almene boligområder, der havde en stor andel af folk på kanten af samfundet.
Formålet: At undgå parallelsamfund ved at reducere andelen af almene familieboliger til højst 40 procent af den samlede boligmasse, hvis antallet af udsatte borgere var højere end en grænse trukket i samme aftale.
Det er helt afgørende, at vi politikere gør, hvad vi kan, for at forhindre fremvæksten af nye parallelsamfund.
Kaare Dybvad Bek (S), indenrigs og boligminister
Nu står regeringen og flere af Folketingets partier bag en tilføjelse til lovgivningen, som dengang blev døbt Ghetto-pakken.
Regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance er enige om at afsætte cirka en halv milliard kroner yderligere af Landsbyggefondens midler til at hindre tilkomsten af nye udsatteboligområder ved at gribe ind tidligere - heraf et nyt navn: Forebyggelsesområder.
Der er tale om boligområder med mere end 1000 beboere, der risikerer at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.
En vigtig indsats
Da VLAK-regeringen i sin tid kom op med ideen lød det samstemmende fra både arbejdsgivere og lønmodtagere at politikernes valg af pengetank til at finansiere opgaven med de udsatte boligområder var uhensigtsmæssig.
Landbyggefondens penge skulle primært gå til renoveringer af den almene boligmasse - ikke til socialpolitik, lød det samstemmende fra både Dansk Byggeri og BAT-kartellet. Men det har altså ikke fået Socialdemokratiet til at ryste på hånden.
Aftalen går i overordnede træk ud på, at sikre fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse. Der vil desuden ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til forebyggelsesområderne.
Endelig bliver det fremover muligt, som med Ghetto-pakken, at godkende strategisk nedrivning i forebyggelsesområderne, hvis der er et ønske om byudvikling eller omdannelse i boligområderne.
Som et led i den nye aftale er der desuden aftalt en generel opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018. Det indebærer en stramning af reglerne om bytte og fremleje i udsatte boligområder samt at boligområder nu permanent får fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal omdannes.
- Det er helt afgørende, at vi politikere gør, hvad vi kan, for at forhindre fremvæksten af nye parallelsamfund. Derfor er jeg meget glad for, at alle partierne bag parallelsamfundsaftalen også er med i aftalen om de nye forebyggelsesområder. Det er et vigtigt skridt for sammenhængskraften i samfundet og for de beboere, der nu kan se frem til en tilværelse i mere blandede boligområder, udtalte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i forbindelse med lanceringen.