14 etager skal skyde op i det nordlige Aarhus
Bæredygtighed er afsættet for Halmstadgades Haver - et nyt markant højhusprojekt på Christiansbjerg.
Halmstadgades Haver vil tilføre det gamle område ved den tidligereJournalisthøjskole i Skejby nye muligheder for sociale tiltag ogfællesskaber, og samtidigt sætte en høj standard for bæredygtigtbyggeri.
Det lover initiativtageren, ejendomsudvikleren Innovater A/S, her i form af CEO Morten Lykke, der er bygherre på det 14 etager høje projekt. Målet er at opnå en DGNB-certificering, samt sikre plads til såvel boliger som folkeoplysning og deatilhandel.
- Vi er enormt glade for, at Aarhus Kommune valgte vores projekt som vinder af udbuddet med Halmstadgades Haver. Vi har sammen med arkitekterne hos Sleth forsøgt at skabe noget nyt og spændende til et område, hvor der de kommende år vil ske en stor forandring, fortæller Morten Lykke og uddyber:
- Halmstadgades Haver bliver et "grønt" projekt, hvor bæredygtighedog certificering vil blive vigtige elementer, men hvor vi også vil bygge videre på Innovaters koncept og ekspertise indenfor levende byudvikling.