Klimatilpasning for milliarder skal undersøges

Teknologisk Institut skal dokumentere effekten af de fremtidige massive investeringer i klimatilpasning, sådan at erfaringerne fra klimatilpasningsprojekter kan komme både politikere og fagfolk til gavn fremover.

I de seneste 10 år er der foretaget store samfundsinvesteringer i klimatilpasning - for eksempel til oversvømmelse på grund af klimaforandringer.

Det er forventningen, at der skal investeres yderligere 100 milliarder kroner i de kommende år til at forbedre afvanding, kloakker og andre tekniske løsninger. Indtil nu har effekten af de mange klimatilpasningsprojekter over hele landet samlet set ikke været dokumenteret. Med støtte fra foreningen Realdania skal Teknologisk Institut derfor nu undersøge og dokumentere effekten af de store investeringer.

- Der har i de sidste ti år været store investeringer i klimatilpasning. Men dokumentationen af effekterne er virkelig noget, der mangler. Den dokumentation, vi nu vil udføre, skal sikre, at de danske produkter og anlæg lever op til forventningerne, også i fremtiden. Målet er at give fagfolk og politikere en solid baggrund til at træffe beslutninger, nationalt som internationalt, om de store investeringer, der skal gøres i de næste år, siger centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut.

Teknisk dokumentation

Projektet fokuserer på teknisk dokumentation af klimatilpasningsløsninger til håndtering af regnvand og skybrud. Men det forventes, at mange af principperne vil kunne overføres til andre klimatilpasningsområder - som stigende havvand, vandløb og grundvand.

I dag overlades mange nye klimatilpasningsanlæg til normal drift fra første dag - uden at der afsættes midler og ressourcer til at evaluere deres funktion. Den manglende evaluering og dokumentation gælder både de tekniske løsninger såsom håndtering af vandmængder og krav til vandkvalitet. Men også evaluering af løsningens merværdi for området mangler ofte.

- Meget af den dokumentation der i dag indsamles, bliver holdt internt hos producenter, rådgivere, forsyningsselskaber med videre. Det betyder, at de erfaringer, der faktisk opsamles ikke nødvendigvis deles og bruges til at optimere både nuværende og kommende løsninger og anlæg optimalt. Projektet skal opbygge nye retningsliner for god teknisk dokumentation, som giver viden om, hvordan og hvor godt klimatilpasningsprodukter og -anlæg fungerer i praksis. Hvordan virker løsningerne på sigt? Hvordan kan de forbedres? Det er helt nødvendigt med denne viden, når vi skal investere i og opskalere forskellige klimatilpasningsløsninger de kommende år, siger Ulrik Hindsberger.

Fælles ramme

Forventningen er, at det paradigme, der udvikles, afprøves og tilpasses i projektet, vil blive en fælles ramme for mange klimatilpasningsprojekter i fremtiden. Det vil blandt andet medføre, at man allerede under planlægningen kan sikre, at der bliver opsat det nødvendige udstyr til dokumentation. Desuden kan planlæggerne tidligt overveje, hvor omkostningstunge løsningerne vil være i forhold til drift og vedligeholdelse, CO2-belastning samt overvejelser omkring hydraulisk og miljømæssig belastning.

Teknologisk Institut har projektledelsen af projektet, der er støttet af Realdania. Desuden deltager kommuner og forsyninger fra de fire Vand-plus projekter -Frederiksberg, Gladsaxe, Solrød og Viborg. Endvidere deltager forsyningerne HOFOR, Aarhus Vand, Vandcenter Syd og Novafos. Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK) vil blive benyttet som sparring og formidlingsplatform i projektet