Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Ændret bekendtgørelse er et wake-up call for byggebranchen

Erhverv | Af kras | 14. dec. 2020 KL. 15:59

Der skal være mere præcise regler for screening og kortlægning inden nedrivning og renovering. Arkivfoto: Kim Krasuld.
113704_1
  • 113704_1

En ny affaldsbekendtgørelse vil præcisere, at det ikke kun er PCB, man skal screene og kortlægge for ved nedrivning og renovering. Derudover kommer der krav til dokumentation og sporbarhed af byggeaffald.

Miljøministeriet er ved at lægge sidste hånd på en ændret affaldsbekendtgørelse, der her i efteråret har været i høring og forventes at få effekt fra 1. januar 2021. En væsentlig nyhed for byggebranchen er bekendtgørelsens præcisering i paragraf 67 kapitel 11 af, hvad man skal screene og kortlægge i forbindelse med nedrivning og renovering.

Tidligere kunne man misforstå og læse teksten som om, at kravet om at screene og kortlægge for problematiske stoffer kun gjaldt PCB.

PCB er imidlertid langt fra det eneste stof, som kan påvirke miljøet samt indeklima og helbred hos de håndværkere, der arbejder med nedrivning eller renovering og dermed håndterer de gamle byggematerialer. Derfor præciserer Miljøministeriet i den ændrede bekendtgørelse, at det gælder problematiske stoffer over en bred kam.

I Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) kalder centerleder Anke Oberender præciseringen for at et wake-up-call til byggebranchen.

- Den måde, der screenes og kortlægges på i dag, er langt fra tilstrækkelig. Bygninger skal - før arbejdet med nedrivning eller renovering går i gang - undersøges for indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, så byggeaffaldet kan blive klassificeret, anmeldt til kommunen samt håndteret og behandlet korrekt, siger hun og fortsætter:

- Den nye affaldsbekendtgørelse vil være med til at afklare tvivl og sætte fokus på, at der skal ske en ændring på det her område. Korrekt og grundig screening og eventuel efterfølgende kortlægning af problematiske stoffer skal være en naturlig del af ethvert renoverings- eller nedrivningsprojekt. Håndværkere, indeklima og miljøet skal ikke udsættes for unødige risici på grund af en upræcis formulering i bekendtgørelsen, og det vil Miljøministeriet nu råde bod på.

Mere fokus på dokumentation og sporbarhed

Den nye affaldsbekendtgørelse kommer også med nye krav til dokumentation og sporbarhed af byggeaffald. Byggeaffald skal allerede i dag anmeldes til kommunen senest 14 dage før renoverings- eller nedrivningsprojektet går i gang, men fremover skal anmeldelsen bruges mere aktivt til at dokumentere og spore byggeaffald. De nye regler fastsætter nemlig, at anmeldelsen skal forsynes med et løbenummer, som ejeren af byggeaffaldet (typisk bygherren) får hos kommunen. Løbenummeret skal følge de enkelte læs byggeaffald frem mod første modtager. Derudover skal ejeren af byggeaffaldet ajourføre anmeldelsen, hvis der opdages ny relevant viden om forureningsstoffer, som har betydning for anmeldelsen og håndtering af affald.

- Selvom det som udgangspunkt er bygherren, der skal sørge for, at denne dokumentation er på plads og afleveres til transportøren af affald, vil det i praksis kræve entreprenørens involvering. Det er altså et wake-up call til alle de involverede. Der er en række uafklarede spørgsmål, når bekendtgørelsen træder i kraft, herunder hvilket system der skal benyttes til den digitale anmeldelse, hvordan systemet for løbenumre skal styres, og hvad modtageanlæg stiller op med affald, der ikke er forsynet med en anmeldelse og et løbenummer. Der vil helt sikkert komme løsninger på dette, og Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen, er bekendt med udfordringerne, men løsningerne er der sandsynligvis ikke fra dag 1 for bekendtgørelsens ikrafttræden, siger Anke Oberender.

Håb om en mere ensartet praksis

I dag er der forskellig praksis for, hvilke miljøfarlige stoffer kommunerne kræver byggeaffald undersøgt for. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet udførte i 2017 en undersøgelse, der viste, at flest kommuner kræver undersøgelser for PCB (89 procent) efterfulgt af asbest (84 procent) og bly (80 procent). Færrest krævede i 2017 undersøgelser for kulbrinter (33 procent), klorparaffiner (47 procent) og PAH'er (56 procent). I midterfeltet fandtes en stribe af andre stoffer for eksempel kviksølv, kobber og cadmium.

Det er forventningen, at den nye affaldsbekendtgørelse vil bidrage til at skabe en mere ensartet, problemfri praksis på området, så man undgår diskussioner om, hvilke stoffer der skal undersøges for.

Desuden vil den øgede sporbarhed medvirke til at fremme mulighederne for genanvendelse, fordi man vil have kendskab til materialernes eventuelle indhold af problematiske stoffer og vide, hvor materialerne kommer fra.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • HTO skræller Lyngby-skole indvendigt
  • Sikkerhedsstyrelsen går til kamp mod stød
  • Gode arbejdsvilkår giver bedre byggeri
  • Nye skærpede testkrav til tilrejsende arbejdskraft
  • Fuld EPD fra vugge til grav
Se flere

Sponserede artikler

  • LUA - Fleksibel komplet badeværelseskollektion med æstestik og funktionel merværdi
  • Jens skulle bruge byggematerialer, han selv kunne bære
  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Første i verden: Ørsted øger energikrav til alle sine leverandører i byggeriet
  • LCA: Ny regnemodel giver gennemsigtige data
  • Ny data-ordbog skal minimere fejl og tvister i byggeriet
  • Grønlands boligminister tager danske erfaringer med sig hjem
  • Building Green hylder også det gode samarbejde og initiativ
  • Flere 'Til salg'-skilte, men udbuddet er stadig historisk lavt
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook