Regeringens byggeri-forslag savner konkrete mål

Det er især en skuffelse at nærlæse udkastets punkt omkring reference- og grænseværdier for klimaaftryk fra bygninger, erklærer Henrik Garver, FRI.

Man bør starte med det positive. Og netop positive takter er der bestemt i regeringens udspil om at styrke det bæredygtige byggeri. Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører er vi overvejende ret positive omkring de her forslag. For forslagene er generelt gode - det man dog savner er en mere ambitiøs tilgang.

Initiativet skal blandt andet sikre udvikling og indførelse af referenceværdier, der senere kan udgøre en grænseværdi. Det vil sige, at der kommer et egentligt krav til den maksimale CO2-udledning fra nybyggeri. Men først fra 1. januar 2027. Det synes vi er meget sent.

I marts i år udkom regeringens klimapartnerskab for Bygge- og anlægssektoren med en række anbefalinger om netop disse områder, og her anbefales et lignende tiltag allerede fra 2021. Og selv om coronasituationen måske har skubbet os et år bagud i tidsplanen, så er branchens anbefalinger altså stadig fem år foran regeringen.

Lad os få skruet op for kravene tidligere, så vi hurtigt får skruet op for de løsninger, der skal til.

Konkrete bud til Fossilfri byggepladser

Samme tendens med for sent implementerede mål, ser vi ogsåi ambitionen om at fremme fossilfrie byggepladser i Danmark.

Det er naturligvis et fremragende mål at have. Men også her er der god inspiration at hente i anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab for Bygge- og anlægssektoren i tidsperspektivet.

Indsigten fra branchen foreskriver, at man allerede fra 2025 vil kunne kræve at maskiner op til 75 kW skal køre på ren el og at de større maskiner fra 2030 ligeledes skal køre på el eller fossilfri brændselskilder som eksempelvis brint.

Anbefalingerne her er i øvrigt at der i en overgangsperiode frem til netop 2030 bliver reguleret i prisen på biobrændstoffer, så denne barriere fjernes.

En omstilling til en hovedsageligt elektrificeret byggeplads forudsætter naturligvis, at der stilles krav til både bygherrer om etablering af den rette mængde byggestrøm samt forsyningsselskaberne om en øget levering.

Staten som grøn indkøbsmotor

Udkastets største mangel er dog, at det mangler en plan for det offentliges involvering igennem deres rolle som kunder og indkøbere i byggeriet:

De offentlige bygherrer er blandt bygge- og anlægsindustriens største kunder, og det ville have en enorm effekt, hvis man gjorde en indsats for at fremme grønne materialer og løsninger i byggeriet.

Her kunne man med fordel benytte sig af samme udmærkede strategi, som man beskriver i afsnittet om digitalt understøttet byggeri, hvor man vil lade den almene boligsektor være til et mønstereksempel til efterfølgelse.

På samme måde bør offentlige bygherrer gå forrest som de gode eksempler og gøre sig til de grønne indkøbsmaskiner der kan skabe det flow i produktionen, der skal til, for at fremtidens løsninger bliver mere tilgængelige for alle.