Typehusgigant på vej mod børsnotering
Erhverv | Af Torben Jastram |
Ifølge dagbladet Børsen vil Huscompagniet i løbet af få uger komme på børsen.
En hel del peger på, at kapitalfonden EQT er klar til at lade Huscompagniet børsnotere inden årsskiftet. Det skriver dagbladet Børsen.
EQTs Danmarks direktør, Mads Ditlevsen, ønsker hverken at be- eller afkræfte, men han siger dog til Børsen:
"Vi har ejet virksomheden i fem år, og en børsnotering har hele tiden været et muligt exitscenarium for vores investering i Huscompagniet."
Landets største typehusfirma havde i seneste regnskabsår en omsætning på mere end 3,5 milliarder kroner. I Danmark opførte virksomheden omkring 1700 villaer i 2019.