Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Projektdirektør: Glad for grundig logistik-planlægning ved nyt Horsens-byområde

Byggeri | Af Torben Jastram | 7. jul. 2020 KL. 09:21

I de mest hektiske perioder har vi modtaget 70-100 daglige lastbiler, fortæller projektdirektør Ib Høgsberg, Casa A/S. Foto: Torben Jastram.
111274_1
  • 111274_1

VIDEO: De første to af i alt tre delområder i byudviklingsprojektet, Lilli Gyldenkildes Torv og Buchwalds bro, nærmer sig hastigt sin afslutning. Casa opfører de 55.000 etagemeter for AP Ejendomme og Lejerbo.

HORSENS: Mod øst er er der udkig til havnen og Horsens Fjord, som blinker smukt og blåt, denne sommerdag i begyndelsen af juli, hvor Dagens Byggeri besøger byggepladsen centralt i Horsens. Her er Casa A/S som totalentreprenør godt i gang med det ca. 55.000 kvadratmeter store byudviklingprojekt på Lilli Gyldenkildes Torv og Buchwalds Bro. Dertil p-hus på lidt over 2.300 kvadratmeter.

Sammen med projektdirektør Ib Høgsberg, Casa A/S, har vi taget turen til toppen af den 14 etager høje bygning, som er den klart højeste i projektet.

citat start

Alene til råhuset er ca. 15.000 betonelementer og paller løftet på plads af fem bæltekørende kraner.

Projektdirektør Ib Høgsberg, Casa A/S

citat slut
rich-media-2
Mod vest fra 14. etage. Forrest friplejehjemmet med åen som nærmeste nabo. Til højre nogle af de nye bygninger på Lilli Gyldenkildes Torv. Foto: Torben Jastram.

- Udsigten fra de øverste etager i denne bygning fejler bestemt ikke noget, fortæller projektdirektøren og peger mod Horsens Fjord og åen, der løber helt tæt på bygningerne i delområde 3.

Vejomlægning gennem byggeområdet

Mellem områderne 1 og 2 (Lilli Gyldenkildes Torv) mod nord samt område 3 (Buchwalds Bro) mod syd løber en nyomlagt vej, der blev etableret som noget af det første. Dels for at give plads til byggeriet og efterfølgende for at håndtere trafikken. Desuden har man med vejændringen integreret en del af Rådhusparken.

- Der har under hele projektet været fokus på at mindske gener for byens borgere mest muligt, da byggegrunden er placeret meget centralt i byen. Det er sket i et godt og konstruktivt samarbejde med Horsens Kommune, siger Ib Høgsberg.

Fire drive in-restauranter

Udsigten mod nord giver et godt helhedsindtryk af det Lilli Gyldenkildes Torv med de mange nye bygninger mellem en og syv etager med boliger, detail og hele fire drive in-restauranter og seks butikker. Her er AP Pension og Lejerbo bygherre på samtlige 39.000 kvadratmeter. Butikker og restauranter har allerede slået dørene op, mens boligerne lige nu færdiggøres inden aflevering senere på året.

På taget over butikkerne etableres fællesarealer for hele boligområdet. Alle lejeboliger er en skønsom blanding af mindre ungdomsboliger og større familieboliger.

Kringlet logistik

- Processen er forløbet rigtig godt, og selvom butikkerne nu er åbne og kunderne bruger p-arealerne, så generer det os ikke synderligt. Tidligere i byggeprocessen var logistikken dog en noget større udfordring, som vi heldigvis fra start var meget bevidste om og derfor forberedte vi os rigtig godt sammen med kommunen, siger Ib Høgsberg.

Han fortæller samtidig, at da aktiviteten var på sit højeste, tog man i perioder imod rigtig mange daglige lastbiler med elementer, badekabiner, porebeton, køkkener mm.

- Alene til råhuset er ca. 15.000 betonelementer og paller løftet på plads af fem bæltekørende kraner. Dertil alt det løse som armering, udstøbningsbeton, forskalling m.v. Så der var masser af aktivitet, fastslår han.

Betonelementer blev leveret med 2.500 leverancer.

- Og med alle de øvrige leverancer havde vi 70-100 biler om dagen, når det var mest hektisk, og hvor de fem kraner kørte samtidig i område 1 og 2. Vi fik etableret otte ind- og udkørsler, og fra start havde vi asfalteret hele området. Det var lidt af et puslespil, men vores grundige planlægning var det hele værd, fastslår han over for Dagens Byggeri.

Eje, leje - og pleje

På sydsiden af den nyomlagte vej opføres flere bygninger - område 3. Ud over højhuset på 14 etager med 38 ejerlejligheder samt en ejendomsmæglerbutik nederst, har Casa gang i opførelsen af yderligere 70 boliger til leje samt et friplejehjem til Dansk Diakonhjem med 75 plejeboliger.

Hele dette delområde afleveres samlet som det sidste i november næste år.

rich-media-5
På denne visualisering er områderne 1 og 2 opført, mens område 3 nærmest åen er skraveret. Visualisering. Casa.

- Alt i alt er byggeprocessen forløbet effektivt i god dialog og samarbejde med alle involverede, siger Ib Høgsberg til Dagens Byggeri.

rich-media-6
Visualisering: Casa/Arkitema.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

Om projektet

Bygherre: AP Pension og Lejerbo

Arkitekt: Arkitema

Ingeniør: Niras

Totalentreprenør: Casa

Antal boliger: 532 (inkl. plejeboliger)

Erhvervslejemål: 12

Udvalgte mængder:

- 11.000 stk. betonelementer (53.000 tons).

- Ca. 4.000 pakker med vinduer/døre, porebeton og badekabiner.

- 3.000 betonpæle (18 til 24 meter).

- 1,2 mio. mursten.

- 15.000 tons forurenet jord bortkørt.

Lignende artikler

  • Rejsegilde på stort byudviklingsprojekt i Horsens
  • Generationernes Hus: Spændende eksperiment på Aarhus Ø
  • Casa skal bygge 173 boliger for AKF Koncernen i Nærheden
  • Gangbro på plads ved Hempels ny domicil
  • Nordjyder får CO2-besparende klima-asfalt
Se flere

Sponserede artikler

  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
  • Badekabiner med lavt klimaaftryk til grønne byggerier fra DKbad
  • Vil gøre bæredygtighed transparent
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 26
  • A. Enggaard skal bygge Norlys' nye hovedsæde i Aalborg
  • Ny økonomichef skal bidrage til væksten i Palsgaard Spær
  • Ny salgsdirektør skal løfte Rockfon
  • Loop bygger fremtidens demensvenlige bolig-loop i Island
  • Roskilde-entreprenør vinder stor jordopgave i ny Hillerød-bydel
  • Tårnhøje byggesagsgebyrer - for mange kommuner leverer ikke varen!
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook