Tilstandsrapporter skal vejlede og ikke vildlede
Kommentar | Af Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne |
Tekniq Arbejdsgiverne er tilfredse med beslutningen om at ændre på tilstands- og eleftersynsrapporterne, så de bliver lettere for boligejere og -sælgere at forstå og bruge.
Sikkerhedsstyrelsen har netop offentliggjort, at man fra den 1. oktober ændrer de rapporter, der udarbejdes ved huseftersyn. Tanken er, at de nye rapporter skal give køberne et bedre indblik i husets tilstand og en større forståelse af, hvor der er behov for at udbedre fejl eller ulovlige bygningsindretninger - både nu og på sigt. Vi glæder os over det nye system. Det er især positivt, at man med de nye rapporter gør det lettere for forbrugerne at læse og forstå indholdet. På den måde forventer vi, at det nye system både vil tydeliggøre, hvor alvorlige fejlene er, og hvor hurtigt der er behov for at reagere på dem.
Ændringerne betyder blandt andet, at de tidligere K1-, K2- og K3-betegnelser forsvinder fra tilstandsrapporter og eleftersynsrapporter og erstattes af symboler. Og helt generelt giver det mening at gennemføre disse forenklinger. For selvom rapporterne jo primært skal henvende sig til forbrugere, så ligner de i dag mere rapporter rettet mod fagfolk.
Det har til tider vanskeliggjort dialogen mellem sælger og køber, men også når man ville bestille en fagmand til at udbedre fejlene. Det problem gør det nye system op med - og særligt for eleftersynsrapporterne er det en gevinst, at vi fremover får et vurderingssystem, der gør det enklere for forbrugerne at forstå risikoen ved de forskellige skader. Derfor håber vi, at gennemskueligheden i de nye rapporter vil bidrage til, at flere fejl bliver udbedret og at sikkerheden i bygningerne bliver bedre.