Ny håndbog: Syv centrale greb på nordisk placemaking
Arkitektur | Af kras |
Placemaking er en metode til at skabe attraktive og trygge byrum med identitet. Metoden benyttes over hele verden, men stammer oprindeligt fra USA. I dag lanceres for første gang en håndbog i placemaking specifikt målrettet nordiske forhold. Bag bogen står blandt andet Link Arkitektur.
- Den simple sandhed er, at mennesker trækker andre mennesker til. Så hvad gør nogle byrum bedre end andre? Og hvordan kan vi mennesker mødes i urbane miljøer, når det ikke er sommer og sol året rundt?
Her i Norden skal vi blive endnu bedre til at skabe inkluderende processer, at organisere udviklingen af gode mødesteder, samt indtænke driften allerede i planlægningstadiet. Det er også helt centralt, at vi formår at inddrage alle årstiderne, når vi udvikler nye byrum.
Det er blandt andet det, håndbogen giver råd om, siger Petra Svensson Gleisner, forretnings-udviklingschef i Link Arkitektur.Håndbogen er et resultat af udviklingsprojektet Placemaking in the Nordics. Link Arkitektur, Future Place Leadership og Tryggare Sverige har ledt projektet sammen med 16 nordiske kommuner, virksomheder og organisationer.
Sammen har de studeret vellykkede byrumsprojekter, samt udforsket udfordringer og succesfaktorer. Resultatet er en nyskabende guide til, hvordan placemaking kan implementeres i nordisk kontekst.
Syv greb:
I løbet af projektet har projektdeltagerne defineret syv centrale greb på succesfuld placemaking:
1. Organisation er essentiel - alle, som på en eller anden måde er berørt af stedet, bør også inkluderes tidligt i processen og være involveret i at skabe en fælles vision. Dette inkluderer kommuner, ejendomsudviklere, projektejere, brugere, vedligeholdelsesansvarlige med mere.
2. Drømme drømmes sammen - gennemførelse af en såkaldt "bottom-up"-proces bør baseres på de mennesker, som bor der. Hvad vil de gøre? Hvad har de brug for? Derfor bør analyserne gennemføres sammen med alle områdets interessenter.
3. Start i det små - Placemaking behøver ikke at være dyrt, omfattende eller vanskeligt. Det er enkelt at komme i gang med eksempelvis en pop-up, som kan evalueres og videreudvikles. Det kan også være en praktisk måde at tilnærme sig dem, der viser interesse for stedet - og dermed har du allerede startet en projektgruppe.
4. Et sted bliver aldrig færdigt - når forudsætningerne er til stede, skal der også være en plan og en tydelig ansvarsfordeling for, hvordan aktiviteter skal tilrettelægges, og hvordan stedet skal opretholdes og udvikles. Det er succesfaktor for et vellykket placemaking-projekt.
5. Ildsjæle er nødvendige - placemaking kan omfatte lange og komplekse processer. Derfor er det helt nødvendig på et tidligt tidspunkt at engagere ildsjæle, som har gåpåmod og vilje til at drive projektet helt i mål.
6. Året rundt - andre steder i verden bekymrer man sig, fordi det er for mange mennesker samlet på et sted. I Norden er udfordringen omvendt. Vi skal arbejde med urbane strukturer for at samle mennesker og med planlægning, som bidrager til at befolke dem hele året. Da der er koldt store dele af året, har vi brug for steder, som er tilrettelagt til netop vores klima, som for eksempel opvarmede bænke, skøjtebaner med mere.
7. Indoor & nature placemaking - i et gråt og koldt klima kan vi ikke altid mødes udendørs, og derfor har vi brug for indemiljøer, som ikke er kommercielle. Eksempelvis badeanstalter, biblioteker, drivhuse med mere. I Norden er vi traditionelt dygtige på netop det område, men det er også mulighed for innovation. Vi ser et tydeligt uudviklet potentiale for at skabe mødesteder i ikke-urbane miljøer som ved søer og skove. på disse steder dedikerer vi os til udelivet og til at nyde naturen. Hvorfor ikke skabe steder, som gør naturen endnu mere tilgængelig, og hvor vi kan glæde os over den sammen?