Klamme lokummer og corona-frygt på Bryggens Bastion
Rengøring, sæbe og håndsprit er en by i Rusland ifølge håndværker på Bryggens Bastion.
Det er direkte ulækkert at gå på arbejde for håndværkerne på Bryggens Bastion i København. Det kan Ekstrabladet berette.
De elementære sanitære forhold er nemlig misligeholdt i udpræget grad.
- På fællestoiletterne er der huller i gulvet foran toiletter, så rotterne kan vælte op. Brusekabinerne bliver ikke gjort rent, der er skidt op og ned ad væggene. Ved fælleshåndvaskene er der hverken sæbe eller sprit, og jeg kunne blive ved, fortæller den 46-årige tagmand Daniel Stougaard Petersen til avisen.
De uhygiejniske forhold er via 3f bagt videre til Arbejdstilsynet, der af to omgange har besøgt byggepladsen. Det er sket til trods for, at selvsamme Arbejdstilsyn midt i coronatiden har reduceret deres kontrolbesøg for at undgå at bidrage til smittespredning.
Efter de to kontrolbesøg er der rettet op på forholdene, fortæller Lene Christensen, direktør i Bach Gruppen, som står bag Bryggens Bastion. De urene toiletter samt den manglende sæbe og håndsprit skyldes, som så meget andet, corona.
- Lige nu kører vi på maksimalt på halv kraft, og vi har en del medarbejdere, der er taget hjem, fordi de blev bange, da grænsen lukkede for 14 dage siden, og i den forbindelse kører pladsen kun på halv drift, og der kan godt have stået nogle toiletter, som ikke blev fulgt ordentligt op på, siger hun.