Fremtidens bæredygtige byggeri har fokus på det sociale

Først kom energiforbruget, så kom materialerne. Næste bølge bliver brugerne. Fremtidens bæredygtige byggeri vil i høj grad handle om rammerne for bæredygtig adfærd, lyder det fra Johanne Mose Entwistle og Mia Kruse Rasmussen, der deltager i debatten I Fremtiden er bæredygtighed altid både grøn, social og økonomisk på Building Green.

Efter mange år med snak er det bæredygtige byggeri landet. Store institutionelle investorer kaster energi og penge ind i at bygge bæredygtigt med træ og genbrugsmaterialer. Landet over arbejder materialeproducenter for at gøre deres produktion mere grøn. Bæredygtighed er på alles læber. Så hvordan ser fremtiden ud for det bæredygtige byggeri? Hvilke trends kommer til at fylde noget ude hos forbrugerne og bygherrerne? Det sætter Building Green fokus på i Aarhus 25. - 26. marts. Det sker blandt andet med debatten "I Fremtiden er bæredygtighed altid både grøn, social og økonomisk".

Fællesskab og byliv

Meget tyder på, at der kommer mere fokus på det sociale. Står en bygning længe og bidrager positivt til byen, er den næsten per automatik bæredygtig. Derfor handler fremtidens bæredygtige byggeri om at bygge bygninger i høj kvalitet, der skaber gode betingelser for fællesskab og byliv, lyder det fra dokumentationschef i Aart Architects Johanne Mose Entwistle:

- Vi skal kigge meget mere på de sociale faktorer og adfærden i bygningerne. Bliver bygningen brugt, som det var tænkt? Kan vi tilføje deleøkonomiske elementer, som fremmer fællesskab, og får folk til at pulje ressourcerne? I Pakhusene på Aarhus Ø har vi tegnet en kontorbygning, hvor vi deler fælles faciliteter som mødelokaler, kantine og fitnessrum med de andre virksomheder i bygningen. En gang om måneden bliver beboerne i området inviteret ind til fællesspisning. På den måde opstår der fællesskaber på tværs.

Byggebranchen skal skabe efterspørgslen selv

For Johanne Mose Entwistle er der ingen tvivl om, at mange folk gerne vil bo mere bæredygtigt. Men de ved ikke, hvad der er af muligheder, og hvad de skal efterspørge. Derfor skal byggebranchen selv skabe efterspørgslen ved at vise brugerne de mange muligheder for at bo bæredygtigt:

- Vi kan ikke forvente, at folk skal efterspørge noget, de ikke ved, hvad er. Vi skal give folk mulighed for at leve mere bæredygtigt, uden det bliver et uoverskueligt projekt. Det skal hænge sammen med folks hverdag. Hvis vi kan det, er vi kommet langt.

Samme tanker har Human Insights Manager i Alexandra Instituttet Mia Kruse Rasmussen. Hun arbejder i spændingsfeltet mellem teknologi og mennesker og har analyseret samspillet mellem mennesker og bygninger på en lang række byggeprojekter.

- Jeg oplever, at designfasen ofte er koblet fra driftsfasen. Vi overleverer det perfekte hus til brugerne og kan så ikke forstå, hvorfor huset ikke er lige så bæredygtigt i praksis, som det var i regnearket. Menneskelig adfærd bliver ikke tænkt ind fra begyndelsen, siger Mia Kruse Rasmussen.

Huset går ud ved overforbrug

Mia Kruse Rasmussen har blandt andet været med til at evaluere Realdania By og Bygs projekt Kvotehuset. Det er et enfamilieshus, der er designet til at understøtte bæredygtig adfærd med både arkitektoniske, tekniske og adfærdsrettede tiltag, og ifølge hende har netop denne kombination afgørende betydning for husets succes. Blandt tiltagene er et overdækket tørreskur, viktualierum og en app, der overvåger familiens energiforbrug. Går familiens forbrug over kvoten, lukker huset ned. Huset kan hurtigt startes op igen, men familien har på en meget konkret måde fået at vide, at de har brugt for meget energi i forhold til deres kvote.

- Jeg håber, at vi kommer til at se flere projekter, der har fokus på driften og adfærden i de rum, vi bygger. Det er en af mine store kæpheste: at vi skal samtænke designfasen med driftsfasen og arbejde meget mere tværfagligt, hvis vi skal få et bæredygtigt byggeri, der holder sin performance over tid. Jeg glæder mig til at diskutere, hvordan vi skaber et nyt paradigme for bæredygtigt byggeri på Building Green, slutter Mia Kruse Rasmussen.