Mangel på unge arvtagere, når ældre håndværkere går fra

Alt for få unge uddanner sig til tømrer, murer eller snedker, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Samtidig er mange håndværkere på vej på pension, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. Kampen om de unge skal styrkes.

Godt 139.000 faglærte håndværkere har rundet 60 år. Det betyder, at de kan gå på pension inden for de næste 10 år. Men hvem skal tage over? Langt de fleste unge vælger nemlig at gå på gymnasiet efter folkeskolen.

- Vi kommer til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange bliver pensionerede. Mere end hver femte bygge- og anlægsvirksomhed oplever allerede nu, at deres produktion bliver begrænset, fordi de mangler medarbejdere. Derfor er vi nødt til at tiltrække flere til branchen, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Unge i 9. og 10. klasse skal senest 1. marts beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen. Kun hver femte valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Ambitioner efterlyses

Kommunerne er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne. Dansk Byggeri opfordrer dem til at være ambitiøse og til samtidig at gøre en endnu større indsats for at informere de unge og deres forældre om erhvervsuddannelserne og dermed få flere unge til at søge.

- Vi håber, at kommunerne vil sætte fornuftige og ambitiøse mål for overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Og at de vil lægge konkrete planer for, hvordan målene nås. Der findes så mange gode muligheder, hvor børn og unge kan få lov til at prøve, hvad det vil sige at arbejde i en byggevirksomhed. Blandt andet står virksomheder over hele landet klar til at samarbejde med skolerne og vise deres fag frem til de kommende generationer, siger Louise Pihl.

Store geografiske forskelle

20 procent af de unge søgte sidste år en erhvervsuddannelse. Men der er store geografiske forskelle. Mens mere end en tredjedel af en årgang i Læsø og Morsø kommuner, søgte ind på en erhvervsskole, er det helt ned til 4-5 procent i Gentofte og Rudersdal kommuner, hvor søgningen er mindst.

- Her er kommunerne nødt til at hjælpe til med at ændre både børnenes, de unges og ikke mindst forældrenes holdning til de erhvervsfaglige uddannelser, så de får øjnene op for, at en faglig uddannelse og karriere måske kunne være noget for de unge, siger Louise Pihl.