Pæleboring i sneglefart hjælper Nyt Naturhistorisk Museum på vej
Byggeri | Af Thøger Raun |
På byggeriet i København leverer Aarsleff en løsning med sekantpæle, som vinder frem i Danmark.
KØBENHAVN: Tjack, tjack - tjack, tjack. Der lyder en ensartet banken fra snegleboret, byggepladsens hurtigste, som er i gang med at tømme sin last fra dybet.
Det er monteret på en efter danske standarder gigantisk maskine og støjer en del, men ikke voldsomt. Larmen fra trafikken i den nærliggende Øster Farimagsgade kan sagtens høres gennem borets hakken og stammen.
Vi kan arbejde helt tæt på eksisterende bygninger uden at være nervøse for, om de nu også holder.
Sektionsingeniør Martin Strømgaard Hansen
Aarsleff Fundering
Vi befinder os på Statens Naturhistoriske Museum i København - i kanten af Botanisk Have. Her er et hold medarbejdere fra Aarsleff lige nu i gang med at konstruere en byggegrube, som skal sikre, at man kan bygge et underjordisk museum, der når en dybde på 11 meter under gadeniveau. Det kræver i første omgang 468 sekantpæle, der bores ned i små 16 meters dybde. De er opsat i et sindrigt system, som griber ind i hinanden og holder både byggepladsen og siden kælderen tør. Løsningen er noget dyrere end en traditionel spunsvæg, men hos Aarsleff oplever man stigende interesse. I særdeleshed i København.
- Når grundpriserne stiger, stiger villigheden også til at udnytte kvadratmeterne bedre. Og der er flere fordele ved at konstruere en byggegrube med borede sekantpæle i modsætning til en spunset væg, som i rigelig grad vejer op for prisen, forklarer kunde- og markedschef ved Fundering Jens Jørgensen.
Nej tak til støj
En af fordelene ved de borede pæle er støjniveauet. De dumpe drøn ved spunsning, der får porcelænet til at klirre i vitrineskabet og naboer til at skrive læserbreve, er man lykkeligt fri for.
- Når vi som her arbejder i tætbebyggede miljøer, har naboerne stor glæde af, at vi borer og ikke hamrer. Det betyder færre rystelser og mindre støj, siger Jens Jørgensen og uddyber, at man samtidig er tvunget af omstændighederne i København.
For selv om byggepladsen i januars våde klima mest består af mudder - der er kørt godt op af bælterne på de tonstunge maskiner, som driver borene - er jorden ikke god til spunsarbejde. I hovedstaden ligger kalklaget nemlig højt i jorden, og det er ofte knaldhårdt.
- Det er simpelthen umuligt at hamre spunsvægge i, hvor vi befinder os, for de vil blive skævvredet mellem jordbunden og hammeren, forklarer markedschefen og understreger, at en tredje fordel ved boret er, at det letter presset på de nærliggende bygninger.
Pas på kulturarven
For i tilfældet med Statens Naturhistoriske Museum bygger man nyt lige op af den gamle polytekniske læreranstalts ældre rødstensmure, som har dannet rammen om udstillingerne siden sidst i 1800'tallet. Samme bygninger skulle gerne overleve, at en kælder bliver opført i baggården - og de kan - som naboerne - heller ikke klare for mange rystelser. Sektionsingeniør hos Aarsleff Fundering Martin Strømgaard Hansen er ansvarlig for borede pæle i Aarsleff-regi. Han forklarer:
- Vi kan arbejde helt tæt på eksisterende bygninger uden at være nervøse for, om de nu også holder. Når vi har placeret vores ledevæg, som sikrer, at vi borer de rigtige steder, kører det derudad. Og med de bundforhold, vi har på stedet, er risikoen for skader på de historiske bygninger noget mindre ved den borede løsning end ved udførelse af en rammet spunsvæg, siger han.
Hos Aarsleff Fundering regner man med at have afsluttet funderingsarbejdet i efteråret 2020, så det egentlige byggeri kan gå i gang. Men før man når så langt, er der lige et par opgaver, som skal løses på kløgtig vis.
Kast anker
For det er ikke så lige til at bygge en kælder i København. I hvert fald ikke, når man fravælger at stille et hus oven på samme kælder.
Grundvandsspejlet i hovedstaden ligger som kalklaget relativt højt, og det betyder, at man er nødt til at fæstne byggeriet med ankre, så vandtrykket ikke presser kælderen opad, siger Martin Strømgaard Hansen.
- Museet bliver ikke, hvor vi placerer det, hvis ikke vi i forbindelse med opførelsen fæstner byggeriet med opdrifts- og vægankre. Vi bruger blandt andet vores byggegrubes bund til at fæstne ankrene i - for bunden flytter sig absolut ikke, siger ingeniøren.
Han har budt på en kop kaffe i de gamle bygninger og alt imens fortsætter arbejdet lige uden for vinduet, hvor de tre store boremaskiner hver placerer cirka tre pæle om dagen. Aarsleff regner med at være færdig med pælejobbet til april. Funderingsentreprisen inklusive jordankrene udgør cirka 60 millioner kroner af det samlede byggeri, som Aarsleff udfører for Vejdirektoratet.
