Er ideologien på vej tilbage i boligpolitik?

Boligtyperne er blandede, den arkitektoniske kvalitet er høj og den sociale diversitet blomstrer. Sådan lød nogle af ønskerne til fremtidens boligpolitik, da det blev debatteret fredag.

Hvis man blot ved ordet 'boligpolitik' allerede er ved at få lokalplaner, byggecirkulærer og kommunale kaffemøder galt i halsen, så kan man godt tænke om igen.

For fremtidens byudvikling rummer i 2019 langt mere, og det slog debattørerne til fredagens paneldebat om fremtidens boligpolitik hos Schmidt Hammer Lassen Arkitekter fast.

Det er især den forholdsvis nye boligminister Kaare Dybvad (S), der har formået at nuancere begrebet, og han forklarede også til debatmødet, hvorfor opfattelsen af boligpolitik måske trænger til en renæssance.

- I 2001 da vi fik en ny regering var noget af det første Fogh-regeringen gjorde, at nedlægge boligministeriet ud fra den betragtning at boliger skal man ikke have nogen specifik holdning til, og det tror jeg har gjort, at vi har fået mere opdelte byer, færre blandede kvarterer, større forskelle på Whiskey-bæltet og Vestegnen, lød det fra Kaare Dybvad, der fortsatte:

- Velfærdssamfundet overlever kun, hvis alle børn, der vokser op i det her land får en forståelse for andre menneskers livssituation, og det får man i blandede boligområder. Derfor kalder jeg boligpolitikken for velfærdsstatens rygrad.

Er den der?

Således slog ministeren fast, at ideologien ikke er helt forbi i boligpolitik. Men den mangler lidt hos arkitekterne, mener Kristian Ahlmark, partner hos Schmidt Hammer Lassen Arkitekter.

- Der er ikke så meget ideologi længere. Der har været rigtig meget opportunisme. Det er ikke negativt ment. Der har været rigtig meget fokus på skibakken (Amager Bakke red.), men den er jo ikke ideologisk. Det er jo opportunisme, og man kan jo sige, at skiløb er ikke for alle, sagde Kristian Ahlmark, partner og design director hos Schmidt Hammer og Lassen Arkitekter.

Men hos PensionDanmark, som investerer milliarder i ejendomme hvert år, lever ideologien dog, idet at man gerne investerer i boliger, der kan sikre den bæredygtige, blandede by. Men det er dog bundet op på et ønske om afkast for medlemmerne.

- Vi er jo sat i verden for at give vores medlemmer det bedste afkast, men vi har 730.000 medlemmer og især fra byggebranchen, og de vil jo gerne investere i boliger, som de også kan bruge. Så ja vi bygger også billige lejeboliger i samarbejde med almene boligselskaber, sagde Marius Møller, direktør i PensionDanmark.

Kvantitet og kvalitet

Men én ting er ideologien. Noget andet er de krav, som fremtidens byer skal leve op til. København skal finde plads til 100.000 flere mennesker de næste ti år, lyder en prognose fra Københavns Kommune.

- Vi får brug for 60.000 flere boliger. Og vi kan ikke bygge os ud af at skabe billigere boliger. Derfor arbejder vi med løsninger i kommuneplanen om mindre boliger på 40 eller 50 kvadratmeter, som skaber nye måder at bo på. Og her er det vigtigt også at tale om, hvilke kvaliteter, der kan laves i den type boliger, lød det fra stadsarkitekten i Københavns Kommune, Camilla Van Deurs.

Kvaliteten af nybyggeriet kom også til debat, for nogen vil sige, at mange byggerier ligner hinanden. Det havde Kristian Ahlmark et bud på, hvordan man vender.

- Det ligger altid som en indgroet frygt i folk, der investerer i boliger, om det er en god investering, den frygt bliver løftet videre over til ejendomsmæglerne, som spørger, hvordan man kan mindske den frygt, og der er det jo, at developerne siger, at det kan man ved at bruge de her tre samme typer tegl, og det er det, vi skal bryde ud af. Jeg tror, man kan komme igennem med ret meget, men det er noget, man sammen skal bryde ud af, lød det fra Kristian Ahlmark.

Alle har ansvar

Men ligesom der måske skal en ændring til omkring kvaliteten, så sker der, ifølge Anders Bo Bach, direktør i Bach Gruppen København, også et skred i, hvordan man opfatter København.

- Vores ejendomsadministratorer oplever, at når folk søger en lejlighed, og de får at vide, at en lejlighed er ledig i Søborg eller i Sydhavnens ældre kvarterer, så er de lige pludselig ikke så interessante længere. Der skal vi måske også til at ændre vores opfattelse af, hvad der er København, lød det fra Anders Bo Bach.

Han mener, at det er et fælles ansvar at sørge for, byerne bliver blandede.

- Hos os har vi lavet samarbejder med almene boligselskaber, hvor vi blander boligtyperne. Jeg synes, vi har en forpligtelse som branche, hos kommunen i det der bliver planlagt, hos rådgiverne og også hos os som aktører til at lave en blandet by, sagde Anders Bo Bach.