Ny minister vil bane vej for mere træ-byggeri

Dagens Byggeri har mødt boligminister Kaare Dybvad (S) til en snak om indsatsområderne i den nye valgperiode.

KØBENHAVN: Ghettoplaner, Blackstone, Bygningsstyrelsens møgsager samt en grøn omstilling af byggeriet. Der er opgaver nok at gå i gang med for landets relativt nye boligminister Kaare Dybvad (S), som er i gang med at læse op på opgaven.

- En ting af gangen, siger ministeren med et smil til Dagens Byggeris udsendte og påpeger, at der også er en udfordring med manglen på almene boliger i København. De to ting, der står først for, er imidlertid udmøntningen af en frivillig bæredygtighedsklasse, som er et hængeparti fra den tidligere regering samt en mere nutidig lovgivning, så man kan sikre, at der kommer mere gang i træ-byggeriet.

Der er en negativ arv fra 1960'ernes modulcirkulære, som spøger.

Boligminister Kaare Dybvad (S)

- Jeg mener ikke, regeringen skal ud med hammer, brædder og søm. Der er en negativ arv fra 1960'ernes modulcirkulære, som spøger. Det er i stedet vores opgave at sikre, at betonbyggeri og træbyggeri har de samme vilkår. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal ensarte lovgivningen, hvis det er den, som hæmmer mere byggeri i træ, siger Kaare Dybvad.

Der er ligger ingen deadline for arbejdsgruppens løsninger - ej heller for den frivillige bæredygtighedsklasse. Ministeren forventer, at man kan præsentere noget konkret i 2020.

Mere som Ballerup

Et af de tiltag, som bliver til virkelighed før næste år, skal findes i Ghetto-loven. Selv om Kaare Dybvad foretrækker at kalde Vollsmose, Mjølnerparken og de andre bydele for; "Udsatte boligområder", hedder loven stadig det, den hedder. Forliget holder også. Der er ingen ændringer i kravet til 40 procents almene familieboliger, hvis man har fået stemplet som ghetto-område. Men sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger skal i højere grad tage udgangspunkt i de lokale vilkår, lyder det fra Kaare Dybvad, som håber at andre vil lære af den københavnske omegnskommune Ballerup. Her har man fem større boligområder, men ingen som har mere end 24 procent med udenlandsk baggrund.

- Antallet af sociale problemer bliver reduceret, når hovedparten af ens naboer går på arbejde og engagerer sig i boligbestyrelsen. Derfor mener jeg også, det er godt, at man flytter folk, når kommunerne ikke har gjort som i Ballerup og fordelt de svageste borgere jævnt udover hele den almene boligmasse.

I løbet af september kommer socialdemokraterne med en ny såkaldt "parallelsamfundspakke".

Balance i pensionen

I en helt anden del af boligmarkedet har Kaare Dybvad også stærke holdninger. Når det kommer til amerikanske boligspekulanter som Blackstone har han tidligere slået på tromme for, at ultrakapitalisterne bliver mødt med tiltag, så det bliver sværere for dem at jagte profit i København med gigantiske huslejestigninger til følge.

Derfor vil han arbejde for at ændre paragraf i boligreguleringsloven, som gør det muligt at opkøbe og renovere ejendomme. Forhåbningen er at nå det inden årsskiftet.

- Grundlæggende handler det om, at boliger er et hjem og ikke et investeringsobjekt. Det skal være muligt at bo i Danmarks storbyer uden at blive flået, siger han til Dagens Byggeri.

Der er dog et aber dabei. For boligministeren er klar over, at der er masser af danskeres pensionsopsparinger, som er bundet op på især det københavnske boligmarked. Aktiemarkedernes usikkerhed har fået de store pensionskasser til at smide flere penge i boligbyggeriet, og socialdemokraten Dybvad ønsker ikke, at ryste træet alt for meget.

- Vi skal bremse udviklingen, men mildne slaget. Det er en balancegang, lyder det.

Grønne anbefalinger

Den største opgaver bliver imidlertid at sikre, at målsætningen fra aftalepapiret om en CO2-reduktion på 70 procent bliver opnået. Det er her den frivillige bæredygtighedsklasse kommer ind i billedet. Det er også her træbyggeriet skal spille en rolle. Men hvor meget de enkelte elementer skal udnyttes - om der skal skærpes krav til cement- og betonproduktion eller andet, ønsker Kaare Dybvad ikke at komme nærmere ind på.

- Jeg kan kun sige, at vi står overfor en kæmpe opgave, men vi er ikke der endnu, hvor vi kan sætte tal på, hvordan vi når målet, siger han.