Nyt kemisk anker modstår både regn og rystelser
Nu er næste generation af effektive kemiske ankre klar til at hjælpe håndværkerne med fastgørelse af gevindstænger og armeringsjern i beton.
Spit Viper Xtrem.
Dette lettere giftige navn har en helt ny type kemisk anker fået. Det er en opgradering af Spit Fix Extra, som har været på hylderne i årevis, men da byggeriet konstant udvikler sig, var det på tide med en videreudvikling, siger produktchef Johannes H. Jakobsen fra ITW Construction Products, der står bag varemærket, Spit.
Den er netop udviklet med henblik på at sikre endnu bedre arbejdsbetingelser for håndværkerne.
Produktchef Johannes H. Jakobsen
ITW Construction Products
- På væsentlige punkter er det en fremtidssikker løsning, som især kommer til udtryk ved større styrke, øget fleksibilitet og bedre materialeudnyttelse. Den er netop udviklet med henblik på at sikre endnu bedre arbejdsbetingelser for håndværkerne, erklærer han.
Ligesom Spit Fix Extra kan Spit Viper Xtrem benyttes i temperaturer fra -10 grader til +40 grader. Men én af opgraderingerne er, at den også kan bruges i vandfyldte huller. Spit Viper Xtrem er desuden godkendt til eftermontering af armeringsjern i diamantborede huller. Dermed opnår håndværkerne større fleksibilitet på byggepladsen både i forhold til vejrlig og byggemetoder.
- Spit Viper Xtrem er skabt til at gøre den svære fastgørelse nemmere og mere effektiv, selv under de vanskeligste og mest ekstreme forhold. Det betyder eksempelvis meget, at byggeriets fremdrift og kvalitet ikke begrænses af nedbør. En entreprenør kan med sindsro aflevere byggeriet, velvidende at fastgørelsen har en kvalitet, så den kan modstå selv de mest voldsomme forhold, bygningen efterfølgende kan blive udsat for.