Build 4.0 skal effektivisere bygge- og anlægsbranchen
Kunstig intelligens og smart kamerateknologi skal løfte produktiviteten og værdiskabelsen i bygge- og anlægsbranchen, hvis produktivitet kun er steget med én procent de seneste 20 år.
Bygge- og anlægsbranchen har i mange år haltet efter den øvrige industri i forhold til implementering af ny teknologi. Derfor har branchen ikke høstet den afledte positive effekt af nye teknologier og den dertilhørende øgede produktivitet og større værdiskabelse, fremgår det af en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut.
Men netop implementering af digitale løsninger er nøglen til at transformere bygge- og anlægsbranchen til en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Et af de områder, hvor ny teknologi kan skabe værdi er på vedligeholds- og tilstandsområdet, hvilket Thomas Juul Andersen arbejder med i et to-årigt resultatkontraktsprojekt støttet af Uddannelses- og forskningsministeriet.
I Danmark er der en forventning om, at behovet, og derved omkostningerne, for vedligehold vil stige inden for de næste årtier, når 60'ernes og 70'ernes mange bygnings- og anlægsprojekter begynder at overskride den forventede levetid
projektmedarbejder Thomas Juul Andersen
Teknologisk Institut
- I Danmark er der en forventning om, at behovet, og derved omkostningerne, for vedligehold vil stige inden for de næste årtier, når 60'ernes og 70'ernes mange bygnings- og anlægsprojekter begynder at overskride den forventede levetid. Det skaber et behov for, at vi bliver bedre til at monitorere tilstanden af vores bygge- og anlægskonstruktioner, så skader kan opdages og udbedres, inden de vokser sig for store - og her kan vi med fordel benytte os af ny teknologi, siger Thomas Juul Andersen.
Digitale værktøjer skaber intelligente løsninger
Projektteamet undersøger blandet andet, hvordan digitale værktøjer kan være med til at skabe en mere intelligent og effektiv måde at undersøge bygninger og anlægs tilstand. Det gælder både murværks-, beton- og trækonstruktioner samt indeklimaundersøgelser.
- Der er behov for nye løsninger. Vedligehold og reparation af bygge- og anlægskonstruktioner er en dyr affære. Alene i Europa bliver der for eksempel brugt 4000-6000 milliarder Euro årligt på at holde betoninfrastruktur funktionsdygtig, og så er der ikke engang taget hensyn til de relaterede trafikomkostninger, forklarer Thomas Juul Andersen.
Allerede i dag anvendes flere digitale værktøjer, som udgør et solidt udgangspunkt for videreudvikling. Et eksempel er anvendelsen af droner, som i dag særligt anvendes i forbindelse med inspektioner af svært tilgængelige konstruktioner. Det der i fremtiden vil blive fokuseret på, er, hvordan dronerne kan forsynes med nye værktøjer og systemer, der gør dem mere autonome og intelligente ved eksempelvis at anvende kunstig intelligens.
- Allerede nu er der eksempler på intelligente systemer baseret på kunstig intelligens som eksempelvis kan genkende typiske skader i bygge- og anlægskonstruktioner. I projektet er ambitionen at komme et skridt længere, hvor vi også kan fange skader, som er ved at opstå, for at kunne sætte ind med rettidig og forebyggende reparation og vedligehold, siger Thomas Juul Andersen.
Usynlige data og digital erfaringsdeling
Som noget helt nyt, vil man i fremtiden, ifølge Thomas Juul Andersen, også kunne indhente informationer om skader, som ikke umiddelbart er synlige. En mulighed er anvendelsen af et hyperspektralt kamera.
- Med et hyperspektralt kamera kan man gøre umiddelbart usynlige detaljer synlige, fordi kameraet registrerer væsentligt flere bølgelængder end det menneskelige øje. Her kan eksempelvis skader - eller begyndende skader - vise sig i bestemte bølgelængder og dermed opdages, uden de er synlige for det menneskelige øje, forklarer han.
En anden teknologi, som projektteamet undersøger er anvendelsen af augmented reality. Denne teknologi åbner op for en mere dynamisk og effektiv registrering og erfaringsdeling, hvilket blandt andet muliggør et mere effektivt samarbejde mellem bygningsejer og tilstandseksperter - og efterfølgende en mere effektiv erfaringsdeling mellem tilstandseksperter og udførende af eventuelle reparationer.
- Mulighederne ligger i, at alle kan indføre data i den samme virtuelle model, som samtidig er bundet op på den fysiske konstruktion. Således vil en udførende for eksempel, ved at holde en digital skærm op foran den fysiske konstruktion, kunne se et digitalt lag, som indeholder oplysninger om den forestående reparation markeret direkte på konstruktionen, som skal repareres, siger Thomas Juul Andersen.
Projektet har færdiggjort den indledende undersøgelsesfase af de forskellige muligheder for en mere effektiv, digitaliseret måde at vurdere tilstanden af vores bygninger og anlægskonstruktioner. I den kommende periode vil disse undersøgelser blive omsat i konkret udvikling af nye værktøjer og systemer, som kan omsætte teori til praksis.
