Der er gode penge i idræts- og kontorbyggeri
Entreprenørvirksomheden Base Erhverv A/S med hovedkontor i Horsens og afdeling i Roskilde har netop afsluttet sit 16. regnskabsår med den største omsætning nogensinde.
Der er godt gang i forretningen for Horsens-baserede Base Erhverv.
Det 16. årsregnskab i rækken viser en stærk performance, hvor man er lykkes med at foboble udkommet på bundlinjen, mens omsætningen er vokset med 48 procent. Man efterlod 2018 med en god oplevelse og 7,6 millioner kroner før skattefar tager sit. Adminstrerende direktør Klaus Rønslev siger:
Vi har i løbet af 2018 investeret væsentligt i at få bedre fodfæste på det sjællandske marked.
Direktør Klaus Rønslev
Base Erhverv A/S
- I de seneste år har vi gennemført en rivende udvikling og en særdeles positiv transformation. En udvikling, der efter alt at dømme fortsætter det kommende år. Vi har i løbet af 2018 investeret væsentligt i at få bedre fodfæste på det sjællandske marked. Her har vi med ansættelsen af nye skarpe og kompetente byggefolk sat kursen mod nye mål. Med afsæt fra kontoret i Roskilde er vi godt på vej, og vi forventer os meget af et endnu uudnyttet potentiale de kommende år.
Satser på arbejdsmiljøet
Hos Base er man heller ikke i tvivl om succesens fader. Det er det altoverskyggende mantra om at skabe branchens bedste arbejdsplads, som har vist sig at have en særdeles positiv effekt i et presset marked med højt aktivitetsniveau. Mens branchen generelt skriger på arbejdskraft, lykkes man hos Base både at fastholde eksisterende og rekruttere nye kompetente medarbejdere.
- Det er noget som virkelig rykker på selvtillidskontoen og fællesskabsfølelsen i vores fantastiske virksomhed, siger Klaus Rønslev og tilføjer:
- Nye medarbejdere falder godt ind på holdet, og det gør, at vi kan flytter os - både på opgavernes kompleksitet og størrelse. Vi har således i 2018 for første gang indgået aftaler om opførelse af højhuse. Her har vi ramt plet med 9 etager i Horsens og 14 etager i Aarhus, siger direktøren, som udelukkende koncentrerer sig om idræts- og erhvervsbyggerier.
Nørderi er positivt
Base Erhverv A/S blev etableret for 16 år siden på initiativ af Dansk Boligbyg Holding A/S.
Og specialiseringen giver pote, siger Klaus Rønslev.
- Vi er nørder, der excellerer i dette hjørne af byggebranchen . I kraft af vores engagement i byggebranchen gennem de seneste 16 år er der skabt et solidt økonomisk fundament. Vi er vokset fra lille virksomhed til en solid arbejdspartner. Derfor vender vores tidligere bygherrer tilbage, når de enten skal udvide eller bygge helt nyt, siger han.
Base Erhverv har fælles domicil med søsterselskaberne Base Udvikling A/S og Dansk Boligbyg A/S i Horsens. Aktiviteterne øst for Storebælt varetages fra Roskilde.