Det betaler sig at have styr på salgs- og leveringsbetingelserne
Kommentar | Af advokat Holger Schöer, Kromann Reumert |
Når en entreprenør indgår en aftale med en leverandør, gælder de almindelige køberetlige- og aftaleretlige regler. Dermed kan entreprenøren og leverandøren som udgangspunkt aftale, hvad de har lyst til, så længe det er inden for rimelighedens grænser.
Men hvad gælder så, når en bygherre har et krav mod entreprenøren på grund af leverandørens fejl? Kan entreprenøren kræve, at leverandøren friholder ham for bygherrens krav, hvis leverandøren har en ansvarsbegrænsningsklausul?
Netop dette spørgsmål blev behandlet af voldgiftsretten i en af de seneste sager om MgO-plader (TBB 2019.151).
Leverandørens ansvarsbegrænsning
En entreprenør og en bygherre indgik en aftale om en entreprise. Ifølge entrepriseaftalen skulle entreprenøren bl.a. udføre en træfacade, og af materialebeskrivelsen fremgik, at træfacadeelementerne skulle bestå af fibercement-vindplader.
Entreprenøren indgik herefter en aftale med en leverandør om levering af fibercement-pladerne. Leverandøren leverede dog i stedet MgO-plader, hvilket entreprenøren ikke var klar over.
Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke havde været berettiget til at anvende MgO-pladerne i stedet for fibercement-vindpladerne.
Det forhold, at entreprenøren ikke havde været klar over, at leverandøren leverede MgO-plader i stedet for fibercementvindplader, fritog ikke entreprenøren for ansvar, fordi det påhvilede entreprenøren at føre tilsyn med og lede byggeriet af træfacaden. Entreprenøren blev derfor pålagt at erstatte bygherrens tab på kr. 2,3 mio. for udskiftningen af pladerne.
Spørgsmålet var dernæst, om entreprenøren kunne kræve pengene fra leverandøren.
Voldgiftsretten tog stilling til dette spørgsmål og udtalte bl.a., at leverandøren hverken havde orienteret entreprenøren eller bygherren om, at han ville levere MgO-plader i stedet for fibercement-vindplader, og at leverandøren ikke egenhændigt kunne ændre materialevalget. Derfor skulle leverandøren som udgangspunkt friholde entreprenøren for bygherrens fulde krav på kr. 2,3 mio.
Leverandøren havde dog i sine almindelige salgs- og leveringsbetingelser indsat en klausul, der begrænsede leverandørens ansvar. Voldgiftsretten fandt derfor, at leverandøren som følge af ansvarsbegrænsningsklausulen kun kunne gøres ansvarlig for kr. 1,7 mio. i den konkrete sag.
Konklusion
Afgørelsen gengivet i TBB 2019.151 illustrerer, at det er vigtigt, at man som leverandør har styr på sine salgs- og leveringsbetingelser.
Som leverandør kan man nemlig f.eks. begrænse sit ansvar over for en entreprenør for fejl og mangler ved sine leverancer.
Det er afgørende, at ansvarsbegrænsningsklausulen er formuleret korrekt. Ellers risikerer man, at ansvarsbegrænsningen ikke gælder. Hvis en ansvarsbegrænsning eksempelvis er for vidtgående og urimelig, kan ansvarsbegrænsningen blive tilsidesat og leverandøren blive gjort fuldt ud ansvarlig.
