Kartel-bøde kan give CMP dødsstødet
En bøde på fem millioner kan vælte nedriver-foretagendet fra Lynge i Nordsjælland.
Selskabet CMP-nedrivning risikerer at blive drænet for penge i den verserende kartelsag, som selskabet ankede i februar. Det skriver dagbladet Børsen.
Bøden lød på fem millioner kroner, og mens det er meget for nedriverfirmaet, der ifølge dagbladet kan blive tvunget til en konkurs, er det en dråbe i havet for CMP ejeren - Jensen Gruppen - et milliardfirma som netop har afleveret et årsresultat i den meget fine to-cifrede millionklasse.
Hvorvidt ejeren ønsker at hæfte for CMP's bøde, er dog ikke sikkert. I regnskabsaflæggelsen skriver Jensen Gruppen, at man ikke er forpligtet til at dække kravene mod datterselskabet.
Sagen kort
Nedriversagen, som CMP er blevet dømt i, er en del af et større sagskopleks. Sagerne omhandler såkaldte lånepriser. Dagens Byggeri har tidligere beskrevet, hvordan selskaber som J. Jensen og Kingo Karlsen A/S med flere har "lånt" beregnede priser af hinanden med henblik på at kunne afgive bud på opgaver, som man egentlig ikke ønsker at vinde. Grunden til det er ifølge nedriverne, at man ønsker at vise interesse for så mange opgaver som muligt.