Liberal Alliance smider bededags-bolig-bombe
Byggeri | Af Thøger Raun |
11.000 boliger med en leje på 3500 kroner om måneden. Det er ambitionen fra Danmarks liberale parti.
En sænkning af boligskatten på fem milliarder samlet. Andelsboliger skal kunne konverteres til ejerboliger og endelig skal staten være initiativtager på 11.000 nye ungdomsboliger.
Sådan lød det tidligere i dag fra Liberal Alliance, som har fundet en hulens bunke penge i Grundejernes Investeringsfond at til at bygge ungdomsboliger for - helt præcist hvor mange penge stod ikke umiddelbart klart. Målet er huslejekontrolleret, privat byggeri, hvor staten via frie midler sponsorerer privates initiativer på boligområdet.
Hvor boligerne skal bygges. Hvor mange de enkelte storbyer skal have med videre, stod dog heller ikke klart efter mødet.
I dag er det primært de almennyttige boligforeninger rundt om i landet, som bygger studieboliger. Men ifølge Transport-, Bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen er der grund til at udsætte de almennyttige for lidt konkurrence.
- Vi vil gerne give et statsligt bidrag. De almene boligforeninger skal ikke være de eneste, der byder ind på det her område. Det er en meget simpel ordning, siger ministeren på pressemødet.
Han garanterer, at der bliver sat et huslejeloft, selv om det er private, der kommer til at opføre de her studieboliger.