Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

God, gammeldags vækst og visioner debatteret til årsdag

Erhverv | Af Louise Gregersen | 16. maj. 2019 KL. 08:28

Statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om Venstres bud på sund vækst til Dansk Byggeris årsdag. Foto: Louise Gregersen
105061_1
  • 105061_1

Sund vækst i fremtiden og bud på løsninger på kommende udfordringer for byggebranchen var på dagsordenen til Dansk Byggeris årsdag.

Der var plads til at være visionær til Dansk Byggeris årsdag i Tivoli Congress Center onsdag.

For her var indbudt til at se frem mod væksten i bygge- og anlægsbranchen i 2029. Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V) var den første taler på scenen, og han fik understreget, hvorfor det er vigtigt at tale om vækst, selvom det går godt. Hans metafor var til at forstå.

citat start

I kommer til at få travlt med ny asfalt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

citat slut

- Vækst er ikke bare en ko, man kan malke efter sine politiske prioriteter. Den skal passes og plejes, sagde han.

Og så mindede han den fyldte kongressal om at huske på dem, der ikke altid bliver fremhævet, men som får hjulene til at dreje rundt.

- Vi skal huske de iværksættere, der ikke optræder i Børsen, Berlingske og Euroman. Det er de mange iværksættere, der er rygraden i Danmarks erhvervsliv, sagde Tommy Ahlers.

God gammeldags vækst

Også tidligere finansminister og nu chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, var inviteret til at give sit bud på fremtidens vækst.

rich-media-1
Der var fyldt i salen med branchefolk på Tivoli Congress Center til Dansk Byggeris årsdag. Foto: Louise Gregersen

Ifølge ham er der en overset sammenhæng mellem netop vækst og løsninger på fremtidens udfordringer, som han mener især drejer sig om klima og teknologi. For ambitionerne kræver vækst, mener han.

- Svaret på at ville gøre noget for børnefamilier, at ville gøre noget for klimaet og for de ældre, det er jo, at det koster penge. Hvis ikke man genererer en vækst, så kommer det jo ikke til at ske. Eller også bliver det på klods, lød det fra Bjarne Corydon, der fortsatte:

- Derfor burde det være den økonomiske sammenhæng, at jo mere man vil i den retning, jo mere vil man gøre for at fremme god gammeldags vækst.

Danmark skal gå foran

Både den globale og den danske vækst kom i fokus, da Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD fik ordet og løftede sløret for den årlige prognose, der udkommer i næste uge.

Med en Bob Dylan-reference fik han tydeliggjort, at den globale vækst ikke ser så opløftende ud ifølge den kommende nye prognose.

- It's not dark yet, but it's getting there, sagde han, og forklarede, at den globale vækst går nedad.

Men en af løsningerne for Danmark mod en sund vækst, er ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen, at vi tør gå forrest med blandt andet klimaløsninger.

- Vi skal have noget at byde på og gå foran, sagde han.

Løkkes vækstplaner

Efter en paneldebat med løsningsforslag på en sund dansk vækst, lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen vejen forbi og talte om Venstres bud på vækst.

Midt i valgkamp og på sin fødselsdag, havde han tid til at fremhæve sine bedrifter i den snart forgangne valgperiode.

- Der er skabt 170.000 flere private arbejdspladser. Jeg kan ikke tage hele æren for det, men vil heller ikke fralægge mig ethvert ansvar, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

rich-media-2
Til paneldebatten kom deltagerne omkring emner såsom tiltrækning af unge til byggeriet, bæredygtighed og innovation. Foto: Louise Gregersen

Han nævnte også regeringens infrastrukturplan til 110 milliarder kroner, som bliver en realitet, hvis den siddende regering fortsætter i næste valgperiode.

- I kommer til at få travlt med ny asfalt, sagde han, og nævnte i samme forbindelse det kommende nye område i København, Lynetteholmen, som regeringen også står bag.

Forebyggelse af nedslidning og godt arbejdsmiljø nævnte han også i forbindelse med den brede aftale i Folketinget om at styrke Arbejdstilsynet, ligesom at han udtrykte sin tilfredshed over de skattelettelser, som regeringen har sørget for.

- Jeg er glad for hver og en af de skattelettelser, jeg har været med til at indføre, lød det, før han sluttede sin tale med at takke for ordet og kaldte det en "pause" i valgkampen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Sats på eksport giver vækst
  • Byggeriet trækker væksten opad
  • Stort dyk i anlægsentreprenørernes omsætning i sommer
  • Dansk Byggeri ønsker en klima- og kystfond
  • Lokal snedkermester valgt til Dansk Byggeris bestyrelse
Se flere

Sponserede artikler

  • LUA - Fleksibel komplet badeværelseskollektion med æstestik og funktionel merværdi
  • Jens skulle bruge byggematerialer, han selv kunne bære
  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Første nogensinde - privat byggeri opnår DGNB Diamant
  • Taasinge Elementer lukker sin fabrik i Hampen
  • Rejsegilde ved Silkeborgsøerne - lejeboliger bliver klar før tid
  • Tre nye seniorbofællesskaber er kun begyndelsen
  • Store aktører i samarbejde om at nedbringe CO2-aftrykket for betonbyggeri
  • Bygningsstyrelsen vælger Bauherr og Exigo
  • Hun skal sikre Aalborg 'den grønne førertrøje'
  • Danmark bygger - i Syddanmark
  • Psykiatrisygehus går i gang - bedre behandling venter
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook