Ny dansk cement kan begrænse byggeriets CO2-udledning

I materialet øger man bestanddelen af de klimamæssigt "sunde" komponenter: Kalksten og gips på bekostning af de CO2-tunge cementklinker.

Danske forskere har sammen med cement- og betonproducenter udviklet en ny type CO2-besparende cement til anvendelse i beton.

Den nye cement er stadig grå, men miljøaftrykket er grønt. Man øger andelen af de mindre energikrævende komponenter; kalk, ler og gips på bekostningen af cementklinker, der kræver meget energi at producere. Dermed sparer man op mod 30 procent af den sædvanlige CO2-udledning ved cementproduktion. Noget, der vil kunne mærkes. I Danmark bygges der årligt broer og bygninger af cirka otte millinoer ton beton, mens forbruget af beton på verdensplan anslås at være 17 milliarder ton. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er begejstret over resultatet.

Vi er lykkedes med at få udviklingsarbejdet fra laboratoriet og ud i virkeligheden.

Projektleder Lars Nyholm Thrane

Teknologisk Institut

- Danmark er en grøn førernation. Det er forskningsprojektet her med til at understrege. Det bringer Danmark helt i front i et internationalt perspektiv med viden om bæredygtig cement- og betonproduktion, siger han.

Reducerer med 400 millioner ton

Erstatter man i hele verden de eksisterende cement- og betontyper med de nye danskudviklede grønne cement- og betontyper, der er udviklet i projektet, vil man på verdensplan kunne reducere CO2-udledningen fra byggeriet med 400 millioner ton om året. Det svarer til den totale årlige CO2-udledning i hele Frankrig.

- Vi har skabt nogle rigtig perspektivrige resultater, som giver grundlag for det videre arbejde med miljø og bæredygtighed i betonbranchen ikke kun i Danmark men også internationalt. Vi har fundet en måde at bygge endnu mere bæredygtigt med beton, siger formanden for styregruppen i projektet, Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.

Testet i broer og bygninger

Den grønne cement og beton er blevet testet i tre broer, som Vejdirektoratet og Banedanmark har bygget, og i en bygning på DTU. Der er forsket i at optimere cementens sammensætning og dens anvendelse i beton til de specifikke anvendelser. Derudover testes betonen på en række såkaldte felteksponeringspladser, så man kan se, hvordan betonens egenskaber udvikler sig over tid. Det er sammen med de øvrige demonstrationsprojekter helt afgørende viden i forhold til at skubbe til udviklingen i en branche, hvor langtidsholdbarhed er afgørende for konstruktionernes levetid og bæredygtighed.

- Resultaterne fra de tre demonstrationsbroer og demonstrationsbyggeriet på DTU ser foreløbigt rigtig fornuftige ud. Vi er lykkedes med at få udviklingsarbejdet fra laboratoriet og ud i virkeligheden. Det er her i de virkelige konstruktioner, at betonerne skal vise deres værd over tid, siger projektlederen, Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut.