Tyr på fire hjul kan redde liv i Danmarks farligste branche
Sponseret af Faldsikring.nu ApS |
Mange brancher stormer derudad med digitalisering, robotteknologi og kunstig intelligens. Men inden for faldsikring er det en vogn på fire hjul, der revolutionerer branchen.
Fagbladet 3F gennemførte sidste år en stor undersøgelse af 200.000 arbejdsulykker. Undersøgelsen peger på, at tagdækkerbranchen med 18 alvorlige arbejdsulykker om året pr. 1.000 fuldtidsansatte er Danmarks farligste - foran øvrige byggefag, landbruget og sågar forsvaret.
Det er ikke kun tagdækkerbranchen, der rammes af faldulykker. Alle, der arbejder i højden, er særligt udsatte. Og det er netop ønsket om at nedbringe antallet af faldulykker, der i 2013 fik Morten Grønfeldt til at stifte Faldsikring.nu, der leverer faldsikringsløsninger til tage. I dag er Morten Grønfeldt klar til at lancere Safety Bull, som er en faldsikringsvogn på fire hjul.
- Mange eksisterende faldsikringsløsninger er faste ankerpunkter og permanente wireløsninger m.m., hvilket er statisk og ufleksibelt, i forhold til hvad en Safety Bull kan tilbyde. Er uheldet ude, og man falder ned fra taget, skyder Safety Bull en kraftig klo ned i taget og fungerer sammen med vognen som et ankerpunkt, forklarer Morten Grønfeldt.
Safety Bull er testet og godkendt op imod europæisk standard (EN795:2012). Vognen, der er en videreudvikling af en succesfuld amerikansk version, kan gøre en forskel inden for både nybyg, vedligehold af bygninger, tagdækkerbranchen mv.
- Der går ligesom et lys op for folk, når de forstår, hvordan Safety Bull virker. Det er et produkt, som kan nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker i hele Europa og ikke mindst gøre en kæmpe forskel for dem, der arbejder i højden, siger Morten Grønfeldt.
Safety Bull blev lanceret d. 30/1 2019.
Faldsikring.nu blev etableret i 2013 og har i dag 10 ansatte. Safety Bull Aps, ejet af Morten Grønfeldt, har agenturet i hele Europa. Virksomheden leder lige nu efter partnere som Faldsikring.nu i resten af Europa, der kan varetage salget af Safety Bull lokalt.
For yderligere information: Morten Grønfeldt, (+45) 81 40 56 45, morten@safetybull.com
Besøg www.safetybull.dk for FAQ, videomateriale (inkl. animation) mv.