Plastic skal i husene, ikke i havet
Byggeri | Af Thøger Raun |
PUR-sektionen er igen med på Building Green for at fortælle om højeffektiv og bæredygtig plastic-isolering.
Plastic er på alles læber - bogstavlig talt.
Men hvor det er skidt i såvel mennesker som oceaner, er det en gevinst i byggeriet. Det mener PUR-sektionen, som igen er med som udstiller, når Building Green-messen finder sted i Forum i den kommende uge.
Alle former for isolering kan være med til at forberede bygningers energieffektivitet og at reducere CO2-udledningen.
Rasmus Grusgaard, sekretær i PUR-sektionen
- Vi har primært fokus på at fortælle om de byggetekniske fordele ved at anvende polyurethan- eller polyisocyanurat-isolering. De forskellige produkter bliver brugt i byggeriet udformet som isoleringsplader, isoleringsblokke, sandwichpaneler og som isloerende kerne i bærende byggeelementer, fortæller Rasmus Grusgaard, der er sekretær i PUR-sektionen.
Sparer CO2
I PUR forventer man, at der også i år vil være stor interesse for at få mere information om plastmaterialernes egenskaber med fokus på bæredygtighed og høj isoleringsevne:
- Alle former for isolering kan være med til at forberede bygningers energieffektivitet og at reducere CO2-udledningen. PUR/PIR gør det bare med et meget højt energimæssigt effektivitetsniveau, og det er særligt interessant i forhold til de skærpede energikrav i BR20. Derfor tror jeg, at vi kommer til at opleve en stigende interesse for at vide mere om celleplastisolering i byggeriet fremover, siger Rasmus Gregersen.