14 dage i regnskaber - uge 42
Erhverv | Af Emil Filtenborg |
11 virksomheder i byggebranchen med mere end 50 ansatte har afleveret regnskab de sidste to uger. Dagens Byggeri giver dig et overblik her.
11 byggevirksomheder med over 50 ansatte har lagt deres regnskaber op i de sidste 14 dage, viser en søgning på erhvervsdatabasen BiQ.dk.
Dagens Byggeri giver dig et overblik her, hvor vi starter ved en af de store arkitektvirksomheder.
3XN A/S fordobler overskuddet
3XN har i 2017/18 regnskabet forøget omsætningen dramatisk. I år er det blevet til en omsætning på 129 millioner kroner imod 81 millioner sidste år. Det reflekteres også i selskabets resultat før skat, hvor tallet er 12,4 millioner kroner i år imod 6,7 millioner kroner sidste år.
MJ Eriksson Aktieselskab klarer sig
Entreprenørgiganten MJ Eriksson har haft et fint år. 554 ansatte har skabt en omsætning på 2 milliarder kroner, hvilket udmønter sig i et overskud på 103 millioner kroner - en nedgang på 14 % i forhold til 2016/17.
Dines Jørgensen & Co A/S har medvind
De rådgivende ingeniører i Dines Jørgensen & Co har også kunnet se tilbage på året med tilfredshed. Efter et hug i 2016/17 regnskabet, hvor resultatet før skat dykkede med 52 % til 2,8 millioner kroner, er de nu tilbage med et resultat på 5,6 millioner kroner før skat.
Dansk Energi Management A/S har underskud
Helt ligeså godt går det ikke hos Dansk Energi Management, der udfører rådgivning indenfor blandt andet bæredygtigt byggeri og byudvikling. Efter flere år med overskud blev 2017/18's resultat før skat til 3,6 millioner kroner.
Egenkaptialen i selskabet er på 7,4 millioner kroner imod 13,3 millioner året før.
Entreprenører får overskuddet barberet
Entreprenørvirksomheden Gorm Hansen & Søn A/S har også haft et hårdt regnskabsår, hvis man dømmer det ud fra nøgletallene. I 2017/18 havde virksomheden et resultat før skat på 1,3 millioner kroner imod 6 millioner året før.
Gorm Hansen & Søn beskæftigede i 2017/18 i gennemsnit 58 ansatte mod 62 året før.
HPH Totalbyg A/S ridder på byggeopsvinget
Anderledes godt går det i HPH Totalbyg A/S. Her er resultatet før skat steget med 191 procent fra 5,5 millioner i 16/17 til 16 millioner kroner i 2017/18. Det kan man også se på staben, der er vokset fra 51 ansatte (i gennemsnit) til 66 ansatte. Det er mere end en fordobling siden år 2015/16, hvor firmaet havde 28 ansatte.
LH Hockerup A/S opruster
Nedriverne i LH Hockerup A/S har haft optur. Det kan ses på den 676 % stigning, de har haft i resultatet før skat. 4,8 millioner kroner i år imod 624.000 kroner sidste år. Selskabet har desuden været ude efter ny arbejdskraft. De har nu 50 ansatte i gennemsnit mod 41 i 2016/17.
Oluf Jørgensen A/S Roskilde i vækst
Rådgivningsvirksomheden Oluf Jørgensen har ikke ligget på den lade side. Resultatet før skat blev i 2017/18 blev på 14 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 634 %. Samtidig steg omsætningen fra 47 millioner kroner til 69,4 millioner kroner i 2017/18.
Tømrere tjener
Tømrervirksomheden Rølund A/S har i 2017 haft et resultat på 6,1 millioner kroner før skat. Det er en ganske pæn fremgang i forhold til det forrige år, hvor de lå på 3,5 millioner kroner før skat. Selskabet har vokset sig stort siden starten for 12 år siden. I 2006/07 havde Rølund 1 ansat. I 2017/18 ligger tallet på 69 ansatte.
Der skal være noget at bygge af
Når det går godt i byggebranchen, går det også godt for dem, der laver byggematerialer. Det kan man se ved Skagen Cementstøberi A/S, der i 2017/18 har haft et resultat før skat på 58,9 millioner kroner. Sidste år lå det på 37 millioner kroner.
Rådgivning kan stadigvæk svare sig
Rådgivningsvirksomheden Via Trafik Rådgivning, der arbejder med infrastrukturplanlægning, har i år tjent 4,1 millioner kroner - indtil skat kom. Sidste år var resultatet før skat 2,98 millioner kroner.