Vi spilder store samfundsressourcer på at holde i kø

Der er mange penge at hente på investeringer i trafikken. Så klar lyder konklusionen fra tænketanken Kraka, som netop har offentliggjort en rapport, der viser, at der samlet set ligger projekter for 430 mia. kr. Og at en stor del af dem vil gøre Danmark rigere, hvis de blev gennemført. Det er sådan set bare med at komme i gang.

Her er vi fuldstændig enige i Arbejdsgiverne. Det koster samfundet enorme ressourcer, når virksomheder og private holder i kø på motorvejen eller snegler sig afsted på landevejene. Her er vi nødt til at forholde os til den trafikale situation, hvor eksempelvis antallet af familier, der ejer to biler, er steget markant de senere år.

Her er det åbenlyst, at større investeringer i den offentlige trafik kan have en miljømæssig gevinst. Men vi får altså ikke lige håndværkeren til at springe på tog og bus med alt sit værktøj, og der er grænser for, hvor meget industrivirksomheden kan sende afsted med toget. Derfor er vi også nødt til at have et bedre vejnet.

Mange håndværkere holder for meget i kø i løbet af en dag og meget af produktionsdanmark, der ligger ude i landområderne er forbundet med det øvrige Danmark via landeveje, hvor det tager lang tid at komme frem. Hos vores medlemsvirksomheder indenfor håndværk og industri har ønsker om en bedre infrastruktur længe står højt på ønskesedlen.

Men før man kaster sig over den gode idebunke af projekter, er vi nødt til at tænke os om. Vi så for år tilbage hvordan, at det lykkedes enkeltpersoner at få en masse veje anlagt, hvor der ikke er det store behov. Og det var ikke bare dengang. Kraka slår fast at der i dag stadig er ikke-samfundsøkonomiskrentable projekter, der prioriteres over mere rentable projekter. Det er man politisk nødt til at se mere alvorligt på.

Arbejdsgiverne har foreslået, at man nedsætter en infrastrukturkommission, der kan beslutte hvilke projekter, man vil realisere først - med et skarpt blik på, hvad der samfundsøkonomisk bedst kan betale sig. En sådan kommission skal være bredt sammensat af eksperter, repræsentanter fra erhvervslivet og politikere. Det må ikke være politiske kaffeklubber og studehandler, der styrer infrastrukturen i Danmark.