Ugens Projekt: Nye boliger i Holbæk
Arkitektur | Af Torben Jastram |
Investia Group A/S planlægger opførelse af 55 boliger.
UGENS PROJEKT - Sagen omfatter opførelse af i alt 55 boliger ved H. E. Flemmers Have i Holbæk.
Denne første etape omfatter opførelse af rækkehuse i et plan med i alt 23 boliger. Boligerne bliver på 80, 90 og 100 kvadratmeter. Alle boliger får egen have, eget skur og egen parkeringsplads. Grunden er en del af den gamle kasernegrund i Holbæk.
Skala Arkitekter A/S har udarbejdet skitser. Byggearbejdet udføres som totalentreprise, der forhandles med entreprenør.
Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.
Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.