Den udfordrende urbanist

Bystrategisk rådgiver Niels Bjørn udfordrer arkitekters intuition og politikeres flammeord for at skabe byer, der gør mennesker godt.

Siden barndommens leg med Lego og videre ind i ungdommens og voksenlivets rejser har Niels Bjørn været interesseret i, hvordan byer og bygninger er med til at forme livet. Som filmproducer og tv-tilrettelægger var han draget af fortællinger om arkitektur, men byudvikleren i maven rumsterede kraftigt og førte til en ph.d. om byens kompleksitet.

Som selverklæret urbanist spiller han i dag på hele repertoiret som formand for Tænketanken Urban og selvstændig bystrategisk rådgiver for bygherrer, kommuner og boligselskaber.

(Dagens Byggeri/DB) Hvordan opstod din interesse for arkitektur og byudvikling?

Der er selvfølgelig Lego helt fra barndommen. Der opstår kreativitet i det felt. Og når jeg rejser, elsker jeg at gå rundt og finde ud af, hvordan bor folk her. Hvordan er livet det her sted i verden? Sådan har gjort, siden jeg var helt ung og rejser ofte alene. Jeg kigger på mennesker, hvordan de ser ud og bevæger sig. Jeg registrerer de fysiske omgivelser, livet mellem husene. Det er dejligt at tage et kamera for øjet og gøre de udtryk til en reel undersøgelse, hvilket jeg blandt andet har gjort i film og udstillinger. Nysgerrighed er et personligt brændstof for mig, som nu er blevet til en faglighed.

(DB) Du studerede film og medievidenskab og arbejdede med film og tv, inden du skiftede til byggebranchen. Hvordan skete det?

Da jeg læste film og medier på universitetet, lykkedes det mig tit at snige arkitekturteori og urbansociologi ind i opgaverne og få dem til at handle om byfilm. Senere, da jeg arbejdede med film- og tv-produktion savnede jeg at arbejde med det urbane. Derfor gik jeg tilbage på universitetet og skrev en ph.d.-afhandling om byens kompleksitet. Her fik jeg mulighed for at fordybe mig i alt det byteori, jeg ville, og det gav mig en god ballast til at skifte faglighed. Da jeg blev færdig med ph.d'en, manglede Arkitektforeningen en redaktør til en ny bog. Min profil passede til jobbet, der endte med bogen 'Arkitektur der forandrer', som udkom i 2008. Bogen og ph.d'en blev mit adgangskort til en ny branche.

(DB) Hvad tilfører du med din baggrund?

Som humanist er jeg en lidt skæv størrelse. Men jeg tilfører noget viden i form af evidens og teori, som folk i arkitektbranchen ofte mangler, fordi de fleste er kunstnerisk uddannede. Jeg er stadig lidt nørden, der godt kan lide at putte ny forskning ind i praksis. Derfor rejser jeg også rundt og besøger forskere og tager det med hjem, som kan overføres til praksis. Jeg er optaget af formidling og af at få viden ind i praksis.

(DB) Du er fortaler for byggeri, der gør mennesker godt. Men er det ikke det, alle vil have?

Mange fokuserer på byggeri, der er godt for miljøet, hvorimod social bæredygtighed er overskriften for mit arbejde. Jeg ser tit projektforslag, som argumenterer for, at et bestemt design fører til eksempelvis højere tryghed eller mere fællesskab, men hvor de rammer ved siden af. Nogle arkitekter tror, de kan nøjes med deres intuition, men men det findes mange eksempler på, at det liv, som arkitekterne forestillede sig, ikke bliver virkelighed. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få viden og evidens ind i faget. Jeg prøver at påvirke branchen og særligt developere, kommuner og boligorganisationer, som er blandt mine primære kundegrupper som rådgiver.

(DB) Hvordan oplever du branchens syn på social bæredygtighed?

Der er lydhørhed for social bæredygtighed nu. Det var der ikke for 10 år siden. Det er som om, at vi er kommet så godt omkring miljødelen, at der nu er overskud til den sociale del. Det ligger vel i tiden, uden at jeg kan sige præcist hvorfor. Der bliver sagt mange hårde ting i ghettodebatten eksempelvis. Den måde at tale om andre mennesker på tror jeg fører til en modreaktion, hvor flere og flere bliver opmærksomme på, at byerne skal fungere for mange slags mennesker, og at det er vi nødt til at have et sprog om og en faglighed til at håndtere.

(DB) Hvem er ansvarlig for den negative tone?

Bogen 'Arkitektur der forandrer', som jeg redigerede i 2008, lagde nogle grundsten til det, som blev en ny ghettopolitik i 2010. Det var en interessant læreproces for mig at se, hvordan faglige argumenter i en bog blev fordrejet til politisk retorik, som jeg ikke kunne følge. Nedrivninger kan være en god måde at skabe nye fysiske miljøer, men vinklen om at ville fjerne et parallelsamfund er forfejlet. Det er endt som en krig mod mennesker, man ikke vil have frem for et forsøg på at forbedre beboernes liv og skabe sammensatte byområder. Jeg oplever, at boligselskaberne og kommunerne arbejder anderledes seriøst med tingene, end regeringen gør, så ordene får heldigvis ikke altid fodfæste i virkeligheden. Men jeg er spændt på de kommende år, fordi staten presser stadig mere på.

Blå bog: Niels Bjørn

Født 1969 i Ikast

Cand. mag. i film og medievidenskab fra København Universitet 1995-2001

Ph.d. om urban kompleksitet fra Københavns Universitet 2004-2009

Bystrategisk rådgiver i eget firma Bureauet Niels Bjørn (siden 2008) og formand i Tænketanken Urban (siden 2014).

2002-2003: Kommunikationschef, Buster Børnefilmfestival

2005-2007: Udviklingsproducer, Thura Film

2008: Projektkonsulent, Akademisk Arkitektforening

2008-2009: Kommunikationschef, World Outgames

2009-2010: Projektkonsulent, Signal Arkitekter

2010-2011: Urban konsulent, Hausenberg

2012-2014: Urban designer, Københavns Kommune