Krav om bæredygtigt træ giver beskeden merudgift
Byggeri | Af Dan Bjerring |
Staten er forpligtet til at sikre bæredygtigt træ i indkøb og byggeopgaver.
Regeringens har besluttet, at alle statslige institutioner i Danmark forpligtes til at kræve anvendelse af bæredygtigt træ, når der købes byggematerialer, møbler og andre trævarer set i forhold til, hvis der købes tilsvarende produkter i "konventionelt" træ. Men hvad er merudgiften ved en sådan politik?
Beslutningen om at forpligte staten til at sikre sig bæredygtigt træ i indkøb og byggeopgaver blev truffet i forbindelse med regeringens strategi for "intelligent offentligt indkøb", og inden beslutningen blev der ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) foretaget en vurdering af de forventede budgetøkonomiske konsekvenser.
To-tre procent dyrere
De statslige merudgifter blev skønnet til mellem 4,4 og 12,7 millioner kroner årligt, svarende til to-tre procent af statens samlede årlige udgifter til træ.
Merudgifterne er estimeret ud fra prisforskelle mellem certificerede og ikke certificerede produkter, omfanget af det statslige forbrug af produkterne og andelen af forbruget, som allerede er bæredygtigt.
Eksempelvis har staten allerede forud for beslutningen i vid udstrækning stillet krav om bæredygtigt træ. De største merudgifter forventes primært at være på øvrige områder, såsom bygge- og anlægssektoren:
Udgifterne forventes at falde over tid i takt med at det i højere grad bliver branchenorm i Danmark at levere dokumenterbart bæredygtigt træ, eksempelvis i form af certificeret træ.