Regeringen bør lære af dyr S-lærestreg
Politik | Af Dan Bjerring |
Manglende opbakning til svensk BoligJobordning kostede stemmer for de svenske socialdemokrater ved sidste valg.
Mens den danske regering afskaffer BoligJobordningen, ville det samme nærmest være utænkeligt i Sverige, hvor der blandt svenske politikere er bred enighed om, at håndværkerfradrag og hjemmeserviceordning er en af hjørnestenene i den svenske økonomiske politik.
Vælgeranalyser fra det svenske valg i 2010 viste ifølge Dansk Byggeris nyhedsbrev Barometer, at den socialdemokratiske oppositions modstand til en del af ordningen var en medvirkende forklaring til valgnederlaget.
Og et valgnederlag er noget, politikere som regel lærer af. For siden 2010 har Socialdemokratiet skiftet side og støtter nu ordningen.
Markedsfejl
Selvfinansieringsgraden i den svenske pendant til BoligJobordningen er over 100 procent. Der kommer altså flere penge tilbage i statskassen, end der bliver givet ud, og samtidig er sort arbejde reduceret væsentligt.
Så sent som i tirsdags omtalte finansminister Bjarne Corydon BoligJobordningen som "et rent konjunkturpolitisk tiltag", men den påstand er Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg absolut ikke enig i.
- Det er mere et strukturelt tiltag, der retter op på "markedsfejl". BoligJobordningen bidrager til at gøre sort arbejde hvidt, mindsker gør-det-selv arbejde, giver en hjælpende hånd til travle børnefamilier og medvirker til at fastholde og udbygge værdien af den private boligmasse, siger Bo Sandberg til Barometer.
Discountversion
Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri har den danske version af BoligJobordningen en høj selvfinansieringsgrad - omkring 81 procent:
- Selv om den danske ordning er "en discountversion" af den svenske, så har den antalsmæssigt haft overraskende stor udbredelse. På grund af ordningens indretning, er det involverede beløb dog markant lavere end i Sverige. Sverige agter også fremadrettet at holde fast i håndværks- og servicefradragene. Det burde give stof til eftertanke på Slotsholmen, siger Bo Sandberg.
Teknisk set er der i Sverige tale om en skattereduktion og ikke et skattefradrag. Det sikrer, at den skattepligtige indkomst ikke påvirkes - og at det ikke er trækprocent eller lignende, der afgør tilskudsordningens betydning for den enkelte.