Rådgivende ingeniører spilder 300 millioner kroner
Erhverv | Af Maria Hesselvig Lange |
Rådgivende ingeniørvirksomheder bruger samlet en halv milliard kroner årligt på udbud. Det er 300 millioner for meget, vurderer FRI. Offentlige bygherrer stiller nemlig overflødige krav og tror, at flere tilbudsgivere er lig med billigere tilbud.
Mindst tre hundrede millioner kroner blev spildt uden nogen værdi for samfundet sidste år. Det var nemlig, hvad rådgivende ingeniørvirksomheder brugte i 2013 på at afgive tilbud i forbindelse med udbud til især bygge- og anlægsprojekter i offentligt regi. Det vurderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, på baggrund af deres nye branchestatistik. I alt har virksomhederne brugt 500 millioner kroner på tilbudsgivning i 2013.
- Tilbudsomkostningerne er en nødvendig udgift for FRI-virksomhederne. Men når beløbet er så højt, er det en lose - lose situation, der hverken skaber værdi for virksomhederne eller for samfundet. Realistisk burde branchens tilbudsomkostninger ligge omkring 200 millioner kroner, svarende til 1,5-2% af branchens omsætning. De 300 millioner kroner som kunne være brugt teknisk og forretningsmæssigt til at udvikle branchen yderligere - eller helt basalt til bedre opgaveløsning til gavn for kunderne og samfundet - bliver i stedet brugt til ingen verdens nytte, siger Henrik Garver administrerende direktør i FRI.
For store krav
De 500 millioner kroner er baseret på tal fra FRI's Brancheundersøgelse for 2013. I 2012 var tallet 340 millioner kroner. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes først og fremmest mere nøjagtigt beregningsgrundlag i år og en tilsvarende konservativ vurdering af tallet i 2012-undersøgelsen. I FRI er direktøren overbevist om, at det høje beløb skyldes, at især offentlige bygherrer overdriver udbudskravene og stiller for store krav til, hvad der skal afleveres.
- Det er helt unødvendigt. Det fordyrer tilbudsgivningen, at bygherre opfinder ekstra juridiske krav i stedet for at bruge de udmærkede fælles aftalesystemer, der allerede eksisterer i dag. Desuden er der en tendens til, at de offentlige bygherrer følger EU's udbudskrav på små opgaver, hvor det ikke er nødvendigt ifølge direktiverne. Det fordyrer tilbudsgivningen for hver eneste bydende virksomhed, pointerer Henrik Garver.
Jo flere desto billigere?
En anden årsag til det høje beløb er den stigende tendens til at invitere mange virksomheder til at byde på en opgave i håb om at få det billigere
- Det er en generel misforståelse hos indkøberne, at jo flere tilbudsgivere desto billigere tilbud. Hvis 10 virksomheder bruger 50.000 på at give tilbud til et projekt på tre-firehundredetusinde kroner, så har vi som samfund tabt penge på projektet. Oveni den halve milliard kroner, som de rådgivende ingeniører anvender på tilbud, kommer de omkostninger, der ligger hos indkøberne, særligt de offentlige indkøbere, med at vurdere, hvem der har vundet udbuddet. Og her er situationen igen den samme - jo flere bydende og jo større kompleksitet, des flere ressourcer skal den offentlige indkøber bruge. Det øger i sidste ende omkostningerne for os som skatteydere. Endelig kommer der de tilsvarende tilbudsomkostninger hos andre aktører i eksempelvis byggeriet, herunder entreprenører, materialeleverandører og arkitekter. Dårlige offentlige indkøb er en tydelig barriere for at øge produktiviteten i samfundet, og i sidste ende for at styrke væksten i Danmark, siger Henrik Garver.
Meget tyder på, at den kommende danske udbudslov, der bliver baseret på EU's nye udbudsdirektiver, ser ud til at give indkøberne mere frie rammer.
- Det er grundlæggende positivt, men det stiller endnu større krav om, at der tænkes i transaktionsomkostninger. De offentlige indkøbsafdelinger er ikke gratis for os som skatteydere at drive, og unødvendige tilbudsomkostninger i virksomhederne kan bruges langt mere produktivt, slutter Henrik Garver